Annonce
Sport

Jakob Knudsen er klar til nye trænerjob

Jakob Knudsen kan gøre status i Odder Håndbold efter fire år med to topplaceringer, en nedrykning og en oprykning samt otte nye ligaspillere. Foto: Morten Pape
Fire sæsoner i Odder har skabt Jakob Knudsen et navn i dansk håndbold

Horsens: For fire år siden kom Jakob Knudsen til Odder som nødløsning og en ukendt træner. Odder havde anset en tidligere landsholdsspiller, der nåede at se sit kommende hold klare frisag i 1. division.

I april 2017 døde Henrik Gerster, bare 52 år, uden varsel. Han glædede sig til at styre Odders 1. divisionshold. Det kom som et chok for alle, også for Odder Håndbold.

De fik ikke lang tid til at finde en ny træner. Valget faldt på Jakob Knudsen. En ung fyr fra Hedensted, der havde slået sine folder i Kolding. Han blev kastet for løverne i en klub med store forventninger og et lavt budget.

Annonce

Jakob Knudsen fik succes fra starten. Hans hold oversteg alle forventninger og sluttede langt bedre, end budgettet indikerede.

Også i sæson nummer to gik det fint. Jakob Knudsen kom igen med i den sjove ende, og Odder blev et stærkt hjemmehold, og Matias Damgaard udviklede sig til den bedste spiller i hele 1. division.

Tvangsnedrykket

I den tredje sæson mistede Odder vigtige spillere og kom pludselig med i bunden.

Corona'en hærgede Danmark, og efter et nederlag til Hjortshøj-Egå stoppede DHF håndboldkampene på grund af coronasmitten.

Odder fik en urimelig behandling af Dansk Håndbold Forbund. Det endte med, at Odder blev tvangsnedrykket inden de sidste kampe.

I den fjerde sæson spillede Odder i 2. division. Det blev kun til fem kampe og fem sikre sejre.

Da Aarhus Håndbold gik konkurs, var der en ledig plads i 1. division. DHF'erne med røde ører gav denne plads til Odder, så nu er Odder tilbage, hvor de slap efter længere tids turbulens.

- Vi fatter stadig ikke, at DHF sagde nej til at udvide ligaen. Det kunne man ikke, men det er netop det, man gør nu, siger Jakob Knudsen.

Annonce

Flyttet til Horsens

Han har haft travlt i den seneste tid. Han er flyttet fra Odder til Horsens, og han har udvidet sit timetal som lærer på Hellebjerg Idrætsefterskole.

- Jeg har fået nogle spændende tilbud som håndboldtræner, men nu bor jeg i Horsens, og geografisk har der simpelthen været for langt til disse job, siger Jakob Knudsen.

- Jeg er dog slet ikke færdig med at være håndboldtræner. Når det rette job kommer, er jeg klar igen, fastslår han.

Hans gamle makker Andreas Toudahl slår sine folder i Kolding, og han taler med begejstring om samarbejdet med Toudahl fra Odder-tiden.

- Jeg lærte meget af at arbejde sammen med Andreas Toudahl, og jeg håber da også, at han lærte meget af mig, siger Jakob Knudsen.

Annonce

Samme hold

Odder Håndbold har ansat nye trænere, og både Jakob Knudsen og Odder er klar til nye kapitler.

- Jeg har haft en fantastisk tid i Odder, og jeg vil bruge den tid, jeg nu har, til bl.a. at se, hvordan mit gamle hold klarer sig. Der er kun en enkelt Frede Bech, der stopper. Resten er klar til comeback i 1. division, siger han.

Annonce

Otte nye i ligaen

Ud over placeringerne i de fire år kan Jakob Knudsen være stolt over udviklingen af de enkelte spillere i Odder.

- Det lykkedes at udvikle spillerne, så ikke færre end otte spillere i dag spiller i ligaen, og det har vi da lov at være stolte af i Odder, siger han.

Mads-Peter Lønborg kom til Aarhus, Martin Bisgaard til Fredericia, Niclas Hald til Nordsjælland, Matias Damgaard, Andreas Søgaard og Frederik Sass til Skive, Salah Boutaf til Skanderborg, og en færøsk spiller Helgi Hoydal kom til norsk håndbold og Viking Stavanger og blev færøsk landsholdsspiller. Det er han stadig.

Odder har været en stor talentfabrik i dansk håndbold. Før Jakob Knudsens tid i Odder, tog Nikolaj Læsø, Anders Martinussen og Torben Petersen springet til ligaen, og de er alle tre på plads til den nye sæson, efter at Torben Petersen vender hjem fra fransk håndbold til Ribe-Esbjerg. De to andre er klar i Aalborg og Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce