Annonce
Klima

Jagten på et bedre sugerør

Foto: Victor De Schwanberg/Ritzau Scanpix


Egentlig behøver vi mennesker ikke sugerør, da de fleste sagtens kunne drikke direkte af flasken eller dåsen. Men nogle personer har et handicap, der gør, at de har brug for sugerørene for at kunne drikke, og andre synes bare, at de er rare at bruge.

Flere lande er nu i gang med at forbyde sugerør af plastik, men hvis du alligevel gerne vil have et sugerør, er der efterhånden mange plastfri muligheder.

• Metalsugerør er holdbare og kan bruges mange gange. Men de er også forholdsvis dyre og kræver brug af metal, der er ressourcetungt at udvinde.

• Hvis du ikke synes, din cola er sød nok, er nu muligt at købe sugerør af sukker. De er ret dyre, men kan fås med blandt andet chokolade- og jordbærsmag. Ifølge producenten holder sugerørene cirka 40 minutter i væske. Hvor længe dine tænder holder er en anden sag.

• Papirsugerør er relativt billige og er lavet af naturlige materialer. Det betyder omvendt også, at der skal fældes træer for at producere dem. Holdbarheden i drinken afhænger af papirets tykkelse og temperaturen på væsken.

• Sugerør af bambus er naturlige, de holder formen og kan bruges mange gange. De er ret brede - op til 10mm - så de er gode til smoothies, men en long drink varer måske ikke så længe med et stort sugerør i glasset.

• Pastasugerør er egentlig bare en ekstra tyk makaroni, som man kan drikke igennem. Der er ikke æg i pastamassen, så veganere kan også være med. Sugerørene holder sig faste i cirka 45 minutter, så længe drinken ikke er varm.

• Helt almindelige hvedestrå kan nu også købes og bruges som sugerør. Stråene har en passende tykkelse. Til gengæld skal man ikke trykke særlig hårdt på dem, før de går i stykker, så det er måske ikke en oplagt løsning til børnefødselsdagen. Til gengæld kan man altid selv dyrke flere hjemme i haven.

Kilde: The Guardian, Insider.com, hjemmesider for producenter af sugerør

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Borgere skal drøfte midtby

Leder For abonnenter

Dyrene skal leve, men kulturlivet må heller ikke misrøgtes

Der er underlig langsomhed over de forhandlinger, Joy Mogensen fører med landets kulturliv, i forhold til det, der blev lagt for dagen med erhvervsliv og lønmodtagere. Der er hurtigt kommet en aftale i stand om dyreparkerne, men alle andre må vente i uvished. Dyreparkerne får penge, for gør de ikke det, bliver dyrene misrøgtet og dør måske, fordi der ikke er penge til mandskab, ja, måske foder i den sidste ende. Men kulturlivet i Danmark har ikke fortjent at blive misrøgtet. Hvad der er sket bag dørene, får vi ikke meget at vide om. Men det ser ud, som om landets kulturinstitutioner må vente på et svar, fordi det ikke er livsnødvendigt med en løsning lige nu. De dør jo ikke af sult. Det kan se ud, som om kulturministeren er sendt til forhandlingerne med en melding om, at hun skal lade dem trække ud, til der er lidt bedre overblik over, hvor meget der skal bruges andre steder. Hold dem ud i strakt arm, så finder vi en løsning senere, er muligvis meldingen fra dem, der bestemmer mere i regeringen end Mogensen. Kulturlivet har brug for hjælp. Regeringen har taget ansvaret med at lukke alt ned. Så må den også tage konsekvensen og afbøde skaderne med beløb, der svarer til det, kulturinstitutionerne mister. De er indtægtskilder for samfundet i det daglige med entreindtægter og skatter til samfundet. For slet ikke at tale om de oplevelser, de beriger landets borgere med. Men det er noget helt andet. Lige nu handler det om at få en ordentlig og forsvarlig løsning, så kulturinstitutionerne kan fortsætte på det niveau, de blev hevet ned fra. Finansminister Nicolai Wammen kan måske komme Joy Mogensen til undsætning med sin store pengekasse, og hvis han er i tvivl om beløbenes størrelse, kan han begynde med at se på den by, han kender allerbedst: Aarhus, hvor han har været borgmester. Hvis lukningen fortsætter maj med, vil kulturlivet i Aarhus mangle 50 millioner kroner. Den Gamle Bys eksistens er truet, siger direktør Thomas Bloch Ravn, og det gælder flere. Der er nok at rette op på. For af med dem vil vi ikke. Og vi vil bevare kunsten på et ordentligt niveau.

Hedensted

Restaurantforpagter efter coronaudbrud og serieindbrud: Det kan ikke blive meget værre

Annonce