Annonce
Sport

Jacob Skytte skiftede til den hårdeste klasse og vandt

Jacob Skytte var tre minutter og 27 sekunder hurtigere end sin værste konkurrent. Foto: Charlotte Adsbøl.
27-årige Jacob Skytte havde vundet den korte bane otte gange - han tog springet til den lange bane og var hurtigst.
Annonce

Horsens: Den 27-årige Jacob Skytte har været trofast deltager i nytårsløbet. Han har vundet den korte bane otte gange, men i år stillede han op på den lange bane - og vandt.

- Kammeraterne har kaldt mig præmiehaj, fordi jeg kun løb den korte bane. Jeg må indrømme, at det for mig er rigtigt at deltage på den lange bane, og formen var fin, sagde Jacob Skytte.

Jacob Skytte var tre minutter og 27 sekunder hurtigere end Filip Bergmann Verhelst og 3,28 hurtigere end Martin Busch.

Jacob Klærke Mikkelsen blev nummer fire, Carsten Thyssen nummer fem og Flemming Thyssen nummer seks.

Som 19-årig var Jacob Skytte triathlet i Atletica. Senere skiftede han til duathlon, men selv om han droppede svømning, svømmer han stadig.

- Jeg valgte duathlon, fordi jeg er glad for mountainbike, men jeg er primært løber, sagde Jacob Skytte.

- Jeg var spændt på, hvordan det ville gå på den lange bane, og jeg var spændt på, hvem der stillede op. Jeg havde håbet at møde Kenneth Thonsgaard, der har vundet den lange bane fire gange. Ham har jeg konkurreret med mange gange, og jeg har stor respekt for ham. Han er mit ikon og har også været min træner, men jeg håber, han kommer næste år, for jeg kommer igen, fastslog Jacob Skytte.

- Nytårsløbet er en fantastisk måde at starte året på. Man bliver glad af at være her. Jeg er en social løber, der gerne vil være sammen med andre mennesker, sagde han.

Jacob Skytte er kun blevet slået en enkelt gang i nytårsløbet. Det var det ene år, han valgte at stille op på mellembanen. Her kom en 40-årig tidligere landsholdsløber udenbys fra og slog ham klart.

Jacob Skytte er netop flyttet til Vejle, efter at han har fået et lærerjob i Bredballe. Han bor i Vejle sammen med kæresten Benedikte og stiller op for Vejle IF. Hans næste opgave er DGI-cross.

- Jeg træner tre-fire gange om ugen og gør alt for at holde mig i god form, lød det fra Jacob Skytte, inden han hastede på sygebesøg i Skejby hos sin svigermor.

Resultater

Lang: (12 km)
1. Jacob Skytte 1:09:54
2. Filip Bergmann Verhelst 1:13:21
3. Martin Busch 1:13:22
4. Jacob Klærke Mikkelsen 1:15:11
5. Carsten Thyssen 1:17:32
Mellem: (8 km)
1. Michael Lassen 48:39
2. Tobias Biering 49:37
3. Nicolaj Nielsen 51:12
4. Lars Ekman Jørgensen 52:43
5. Jørgen Kjærsgaard 53:22
Kort: (5 km)
1. Mikael Andersen 32:20
2. Simon Emma og Kristian Nielsen 32:24
3. Jacob Nikolajsen Jonas + Helle 35:58
4. Christian Bøje 37:53
5. Lukas Bergmann Verhelst 40:04

Kvinder: (kort - 5 km)

1. Lone Lerche 40:46

2. Alberte Thyssen 41:35
3. Maria Bo Kølbæk 41:37
4. Rikke Vide 41:50
5. Kristine Visby 42:26
Annonce

Skadet

Troels Nielsen, rekordholder med seks sejre, stillede op på mellembanen, men han kom ikke så langt.

- Jeg har store problemer med fiberskader i læggen, og efter kort tid gik det galt igen, så jeg måtte udgå, sagde Troels Nielsen.

Jakob Ravn, manden bag de første 40 nytårsløb i Horsens, var blandt tilskuerne.

- Jeg har stort set ikke sovet i nat, fordi jeg var nervøs for, om alt nu også gik, som det skulle, sagde Jakob Ravn.

Thomas Kokholm kunne glæde sig over godt vejr.

- Jeg havde forventet flere deltagere, indrømmede han. Der kom 150, sidste år var der 155, men det meste forløb planmæssigt. Jeg havde dog håbet på, at der var kvinder med på den lange, men der kom ingen.

Marianne Thomsen og Lone Tingholm kom i mål samtidig på mellembanen, og Lone Lerche vandt den korte bane.

Jakob Ravn, manden bag nytårsløbet, glædede sig over arrangementet i fint vejr. Foto: Charlotte Adsbøl.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Skanderborg

Tyve stjal pengeskab fra skole

Hedensted

Gennemrodede hus under indbrud

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Annonce