Annonce
Østjylland

Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek uddelte mundbind til århusianerne: - Vi er nødt til at vænne os til at bruge dem

Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek hjalp mandag med at dele gratis mundbind ud til de århusianere, der skulle med bussen og som ikke havde mundbind med hjemmefra. Foto: Flemming Krogh
Aarhus' borgmester og rådmanden for Teknik og Miljø hjalp Midttrafik med at uddele mundbind til de passagerer, der var kommet af sted uden.
Annonce

AARHUS: Hvis der mandag var nogen rejsende i den offentlige transport, der havde glemt mundbind, så var der flere stoppesteder, hvor de kunne få udleveret et gratis et af Midttrafiks stoppestedsværter.

Mandag eftermiddag var også Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus (S), og Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø (V), på gaden for at udlevere mundbind til buspassagerne.

Jacob Bundsgaard har tidligere forsøgt at appellere til århusianerne, og bedt dem om at tage hensyn og stå sammen.

De næste tre uger er det et krav, at man har mundbind på, hvis man benytter letbanen eller busserne i både Aarhus, Odder, Horsens, Skanderborg, Favrskov og Silkeborg. Foto: Flemming Krogh

Samme budskab havde han til dem, han mødte på gaden mandag.

- Selvom det er en overvindelse, er vi nødt til at vænne os til at bruge mundbind. Smittespredningen kræver, at vi alle sammen overholder retningslinjerne. Det er vigtigt, at vi i fællesskab øger opmærksomheden om smitterisikoen, har Jacob Bundsgaard tidligere udtalt i forbindelse med brug af mundbind i den offentlige transport.

Hele ugen vil Midttrafik dele gratis mundbind ud ved forskellige stoppesteder i Aarhus til dem, der har glemt at få et med. Uddelerne vil primært være til stede i myldretiden.

- Vi følger selvfølgelig de vejledninger, vi har fået, om at vi kan fortælle folk, at de skal have mundbind på, siger Bjarne Larsen, HR- og kvalitetschef hos Aarhus Sporveje, til Ritzau.

Annonce

På med mundbindet - eller stå af bussen

Bjarne Larsen regner med, at man i løbet af mandag og senest tirsdag vil nå et niveau, hvor alle bruger mundbind i både busserne og letbanen.

- Og så er der nogle, der må forlade bussen, hvis de ikke har det, siger han til Ritzau.

Kravet om mundbind blev meddelt i fredags af sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Kravet skal være med til at dæmme op for den stigende coronasmitte i Aarhus. Mandag blev det så meldt ud, at kravet om mundbind også gælder i den kollektive transport i Odder, Horsens, Skanderborg, Favrskov og Silkeborg.

Kravet om mundbind gælder indtil videre til 1. september.

Hele ugen vil man kunne møde Midttrafiks stoppestedsværter, der vil uddele håndsprit, mundbind og gode corona-råd. Mandag var også Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek på gaden for at uddele mundbind. Foto: Flemming Krogh
Mandag var Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek på gaden for at hjælpe Midttrafik med at dele gratis mundbind ud til århusianerne. Foto: Flemming Krogh
Hele ugen kan man få udleveret et mundbind ved udvalgte stoppesteder, hvis man ikke har fået et med hjemmefra. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Danmark

Færre kommuner rummer alle klasser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce