Annonce
Horsens

Ja fra splittet byråd: Nu kan Casa gå i gang med boligbyggeri på Nordhavnen

Byggeriet af Pakhusene, der omfatter boliger, et brasserie og et p-hus kan nu efter byrådets endelige vedtagelse mandag aften gå i gang. Visualisering: Arkitema Architects

Den hidtidige konsensus om vedtagelsen af store lokalplaner er brudt. Byrådets næststørste parti, Venstre, stemte sammen med Konservative og Enhedslisten imod Casas byggeri på Dana Feed-grunden.

Horsens: Flere måneders intens debat om boligprojektet Pakhusene på Nordhavnen er nu formelt afsluttet.

Et flertal i byrådet vedtog mandag aften lokalplanen for byggeriet efter en lang debat, der viste, at tidligere tiders brede konsensus om de store lokalplaner ikke længere eksisterer.

Grunden, der tidligere husede fiskefoderfabrikken Dana Feed, er allerede ryddet, og nu kan bygherren, Casa, gå i gang med at opføre boliger, et brasserie og et p-hus på den attraktivt beliggende havnegrund. Med i planen er også et havnebad, som byrådet nu kan gå i gang med at planlægge realiseringen af.

Flertallet bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Liberal Alliance roste projektet, der åbner et hidtil utilgængeligt område op for offentligheden.

Byggeriet er spændende, mangfoldigt, ambitiøst og i øvrigt langt bedre, end det, der var på grunden tidligere, lød det fra flertallet.

Annonce

I Venstre ser vi det som en pligt at sørge for, at udviklingen på Nordhavnen tilgodeser både investorer og byens borgere. Der skal være balance i tingene. Det er der ikke her.

Martin Ravn (V), gruppeformand

V: Byggeriet er ikke i balance

Et mindretal bestående af Venstre, Konservative og Enhedslisten, ni ud af 27 byrådsmedlemmer, stemte imod lokalplanforslaget.

Gruppeformand Martin Ravn (V) roste først, at der opføres boliger på den slidte industrihavn, men gik så i gang med en lang kritik af projektet, som Venstre mener i for høj grad tilgodeser investoren, Casa, - på bekostning af borgerne.

- I Venstre ser vi det som en pligt at sørge for, at udviklingen på Nordhavnen tilgodeser både investorer og byens borgere. Der skal være balance i tingene. Det er der ikke her, sagde han og remsede en række kritikpunkter op, som han også tidligere har fremført i Folkebladet:

Sigtelinjen fra Ny Havnegade er ikke god nok. Det er den offentlige adgang til området heller ikke, og byggeriet er for højt og massivt. Det bliver et byggeri for de få - beboerne i de nye boliger - og ikke de mange, lød det fra Martin Ravn.

LA bekymret for signalværdien

Især Venstres nej til lokalplanen fik hård kritik fra de partier, der stemte for. Det er da også et særsyn i nyere tid, at der ikke er bred konsensus i Horsens Byråd om en stor lokalplan.

Der blev fra kritikernes side lagt vægt på, at Casa ifølge ja-sigerne til punkt og prikke har fulgt udbudsmaterialet og den rammelokalplan for området, som også Venstre har stemt ja til.

- Jeg har en reel bekymring for signalværdien i det, Venstre gør her. Man truer offentligt investoren: Hvis I ikke gør, som vi vil, så risikerer I et nej. Vi ved, at det er vigtigt for investorer, at der er politisk opbakning, så hvordan vil investor-miljøet reagere på det her?, spurgte Liberal Alliances Jakob Bille, der også hæftede sig ved, at Martin Ravn i debatten har brugt ordet "respektløst" om byggeriet.

- Jeg har brugt det i forbindelse med, at der placeres en vaskehal i Ny Havnegades sigtelinje. Det er ikke en kritik af forvaltningen, men af investoren og investorens arkitekter, lød det fra Martin Ravn.

- Jeg mener ikke, at det er erhvervs-fjendsk at sige nej til en lokalplan, konstaterede han.

SF: Bevar realismen

Paw Amdisen (SF) konstaterede, at lokalplanen var en byggesag som alle andre. Og at kommunen er afhængig af, at en investor vil byde ind på at realisere opgaven.

- Man kan godt have en masse ønsker. Om etplans-huse og andet. Men det er vigtigt, at vi bevarer realismen, medmindre man mener, at kommunen selv skal betale det hele. Det tror jeg ikke, vi har råd til. Før havde vi døde, grimme bygninger, nu får vi aktivitet, og vi får løftet hele området. Det er det vigtige, konstaterede han.

Esben Hedeager (K), opfordrede sine byrådskolleger til at tænke mere visionært og stille større krav til investorerne.

- Det er et rigtigt dårligt argument, at det, vi får nu, er bedre end før. Vi skal gøre det meget bedre. Vi skal tro noget mere på os selv. Give den gas. Investorerne skal nok komme, selvom vi stiller krav, sagde han og fremhævede kommunens attraktive placering mellem Aarhus og Vejle.

Det fik gruppeformand Andreas Boesen (S) op af stolen.

- Horsens har altid ligget, hvor den ligger, og det er ikke altid gået så godt, som det gør nu. Det er ikke vores tilgang i Socialdemokratiet, at tingene kommer af sig selv. Det er et langt, sejt træk, og det kræver hårdt arbejde, sagde han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kvindelige bilister i sammenstød

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce