Annonce
Horsens

Jørgen Hofland var et skravl. Nu er han 95

Jørgen Hofland har altid været entusiastisk havemand. I dag generer det ham ikke, at dele af haven gror til. Det er godt for biodiversiteten, siger han. Foto: Morten Pape
Tidligere seminarielærer, forfatter og haveentusiast fylder halvrundt. Trods alderen er han stadig frisk og kører bil.
Annonce

Gedved: Detaljer fra erindringen har det med at blive udvisket af tidens tand.

Men det gælder tilsyneladende ikke for tidligere seminarielærer og forfatter Jørgen Hofland fra Gedved.

I dag, 5. juni, bliver han 95 år, men når han på entusiastisk og humoristisk vis fortæller om sit liv, gør han det så detaljeret, at man tydeligt han se situationerne for sig.

Anekdoterne står i kø, når han f.eks. skal beskrive den til tider hårdhændede behandling, han og klassekammeraterne kunne blive udsat for i mellemskolen.

- Vi var nogle labaner dengang, og man fik med spanskrøret for bagateller. Jeg kan huske vores geografilærer, der ellers var en meget dygtig mand, men hvis der var det mindste, så fik man med spanskrøret. Der var engang, hvor vi skulle lave en skriftlig opgave. Jeg var blevet færdig med den før tid, og den var helt i orden. Der var 10 minutter tilbage, og så tænkte jeg, at jeg da lige kunne kigge på den danskopgave, jeg skulle aflevere i den næste time. Det opdagede han, og han kom ned til mig og spurgte: Hvad er det, du laver? Han spurgte, om han skulle give den til min dansklærer, eller om han selv skulle tage affære. Jeg ville jo ikke ødelægge mit forhold til dansklæreren, så geografilæreren gav mig tre rap med spanskrøret. Jeg kan huske, at vi senere på dagen havde fysik, og jeg måtte sidde på hænderne i stedet for på røven, fortæller Jørgen Hofland.

Han sidder i sit køkken i hjemmet på Hasselvej og fortæller om sit lange liv. Ved siden af ham står den rollator, han i dag må støtte sig til.

- Jeg fejler ingenting, men jeg går dårligt. Når jeg går ud i haven med en krykke, så kan jeg godt blive så træt, at jeg falder. Men ellers er der ikke noget i vejen, siger Jørgen Hofland, der stadig gerne kører i sin bil til Kolding for at besøge den ene af sine to sønner. Den anden søn bor i Odense, men det er trods alt lidt for langt at køre, synes Jørgen Hofland.

Han og hans nu afdøde hustru, Bodil Hofland, flyttede til Gedved i 1964, da han fik job på Gedved Seminarium, hvor han gennem årene underviste i dansk og engelsk.

Da seminariet lukkede i 1986, fortsatte han med at undervise i engelsk på HF, indtil 1995, da han som 70-årig gik på pension.

Geografilæreren gav mig tre rap med spanskrøret. Jeg kan huske, at vi senere på dagen havde fysik, og jeg måtte sidde på hænderne i stedet for på røven.

Jørgen Hofland, 95 år

Annonce

Fra Amager til Vanløse

Dialekten røber stadig, at han oprindelig er fra København.

- Jeg har heller aldrig prøvet at lægge det københavnske af mig, fortæller Jørgen Hofland, der var et skravl som barn.

- Vi boede ude på Amager, hvor der var mange lossepladser og fabrikker. Jeg havde det ikke ret godt. Det var ikke et sundt klima. Lægen sagde til mine forældre, at de skulle flytte væk fra Amager. De flyttede derfor til Vanløse, og så blev jeg rask. Der var frisk luft, fortæller han.

Han tog mellemskoleeksamen i 1941, og kontakten med klassekammeraterne fra dengang blev holdt ved lige.

- Vi mødtes en gang om året - frem til 2003, men på det tidspunkt var vi tre tilbage, og så lukkede vi. De er døde allesammen undtagen mig. Det er ufatteligt så mange venner, man har mistet - barndomsvenner, skolekammerater og gymnasievenner og venner fra seminariet. De er døde alle sammen. Så når folk spørger, om jeg har nogen venner, så siger jeg: "Joh, men de fleste af dem er døde," fortæller Jørgen Hofland.

Annonce

Dårligt råd

I gymnasiet var hans yndlingsfag dansk og fransk. I 3.g gik han til rektor for at få råd om sit fremtidige karrierevalg.

- Jeg ville gerne være cand. mag. i dansk og fransk. Rektor sagde, at han gik ud fra, at jeg ville læse dansk som hovedfag, og det var da helt i orden, sagde han. Men fransk som bifag var meget svært, lød hans vurdering. Han spurgte mig derfor, hvorfor jeg ikke valgte seminaret i stedet for, så det gjorde jeg. Det var et dårligt råd. Hvis jeg kunne gøre det om i dag, så havde jeg valgt at læse dansk og fransk, siger Jørgen Hofland, der trods alt glæder sig over, at han endte som seminarielærer.

Efter syv år som lærer i Vanløse var han på Askov Højskole, hvor han traf en ung dame, som han blev gift med året efter.

- Hun var fynbo. Og jeg var jo københavner. Hun kunne ikke holde ud at være i København, og da de søgte et lærerpar i Jerslev ved Kalundborg, søgte vi og fik jobbet i 1959. Der var vi i fem dejlige år. Så læste jeg i et fagblad, at de søgte en lærer på Gedved Seminarium. Jeg søgte stillingen og fik den. Min kone var med på den og fulgte med. Hun gik hjemme med børnene nogle år, og så kom hun ned på Egebjergskolen, hvor hun var lige til sin afgang, fortæller Jørgen Hofland.

Jørgen Hofland nyder stadig den 2000 kvm store have. Foto: Morten Pape
Annonce

Altid skrevet

Han har altid skrevet meget, men det var først, da han gik på pension, at han begyndte at skrive romaner. Otte bøger er det blevet til.

- Jeg har altid skrevet. Jeg kan huske i mellemskolen. Man skulle måske tro, at jeg var enormt god til skrive – men nej, det var der også andre, der var. Jeg var absolut ikke den bedste. Det eneste, der gjorde mig anderledes, det var, at når jeg fik et emne, så glædede jeg mig til det og var spændt på, hvad man nu kunne få ud af det. Jeg kunne lide at arbejde med det, fortæller han.

Han har gennem tiden skrevet omkring 500 lejlighedssange til guldbryllupper, sølvbryllupper, konfirmationer - for familie, venner og bekendte.

Han har skrevet sketches til radioen, Danmarks Radio, og han skrev limericks til Jyllands-Posten, inden han begyndte at skrive til Horsens Folkeblad.

- Hver lørdag lavede jeg en limerick om et eller andet, og så tegnede Julius til, indtil han hellere selv ville skrive sine tekster. Det forstår jeg godt, og han har jo været strålende siden. Vi gjorde det i fem år sidst i 80'erne, siger han og viser en bugnende scrapbog frem.

Han har også skrevet teksten til stenen på Yding Skovhøj.

- Men da den skulle indvies, så havde de glemt at invitere mig, fortæller han med et smil.

Tidligere seminarielærer og forfatter Jørgen Hofland fylder 95 år. han ville egentlig have været cand. mag. i dansk og fransk, men hasn endte med at blive uddannet lærer. Foto: Morten Pape
Annonce

Grønne fingre

Jørgen Hofland er stadig meget udadvendt. Han er med i en gruppe af enlige ældre, der mødes hver anden mandag på plejehjemmet.

Når han ikke er ude af huset, så læser han. Og han har gennem årene været en entusiastisk havemand.

- Jeg bliver ved med at have haven, selv om den er på 2000 kvm. Jeg har altid haft grønne fingre, og jeg bruger stadig haven meget. Jeg kan ikke gøre så meget selv, men jeg har en havemand. Det generer mig ikke voldsomt, når nogle områder er helt groet til med ukrudt. Jeg kan jo ikke gøre noget ved det alligevel, og nu snakker man jo så meget om biodiversiteten. Man skal lade nogle områder ligge, så fugle og insekter kan trives. Lige siden jeg var 12 år, har jeg haft kanariefugle, og jeg har en stor voliere, hvor de flyver rundt. Jeg sidder og kigger på dem og hører, de synger, siger han.

Jørgen Hofland fejrer den halvrunde fødselsdag med sine sønner, og søndag kommer resten af familien på besøg.

- Og så skal jeg også have naboerne på et tidspunkt, siger Jørgen Hofland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce