Annonce
Indland

Iværksætter i den gode sags tjeneste

Mette Lykke Ravn har været med til at skabe store forretningssucceser. Den 27. februar fylder hun 40 år. Foto: Les Kaner/Free

Mette Lykke Ravn er medstifter af den populære træningsapp Endomondo og er i dag direktør i en virksomhed, der bekæmper madspild. Den 27. februar fylder hun 40.

For Mette Lykke Ravn går gode forretninger og fornuftige formål hånd i hånd.

Som medstifter af træningsappen Endomondo og nu som direktør i Too Good To Go, der sælger overskudsmad til billige priser, har hun med egne ord haft som drivkraft både at skabe ambitiøse iværksættereventyr og sætte et aftryk på planeten.

Når Mette Lykke Ravn den 27. februar fylder 40 år, er det med et millionsalg af Endomondo i bagagen og en udbredelse af Too Good To Go til 15 lande.

Hun er født i Ringkøbing og uddannet i statskundskab, men det er iværksætteriet, der er blevet hendes levevej.

Det eventyr startede i 2007, hvor Mette Lykke Ravn med to medstiftere grundlagde Endomondo, der blandt andet kan måle løberuter.

I starten arbejdede de uden løn, men siden fik danskerne øjnene op for appen, og pengene begyndte at tikke ind.

Efter flere år med massiv succes blev Endomondo i 2015 solgt til den amerikanske sportsgigant Under Armour for over en halv milliard kroner.

Derefter kastede Mette Lykke Ravn sig over virksomheden Too Good To Go, hvor overskudsmåltider hos blandt andet restauranter kan købes med stor rabat. Hun investerede i 2016 i forretningen og blev året efter ansat som administrerende direktør.

- Jeg har altid gjort en dyd ud af ikke at smide mad ud, men jeg var faktisk ikke klar over, hvor stort et miljøproblem madspild reelt er, siger hun i en kommentar om bevæggrundene for netop at vælge Too Good To Go.

Mens Endomondo forsøgte at gøre danskerne sundere, forsøger Too Good To Go at bekæmpe madspild. Målet er at have reddet en milliard måltider ved udgangen af 2024, fortæller Mette Lykke Ravn.

- Og når det sker, vil jeg glæde mig over, at vi har sparet planeten for en CO2-udledning, der svarer til knap 11 millioner flyrejser fra København til London.

Privat er hun gift med Mads Ravn. Parret har to børn. Fødselsdagen skal fejres med netop de nærmeste - og så må den store fest vente til mere normale tider, lyder det fra iværksætteren.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Tårnby og København har en bedre natur end Hedensted: Kommunen er i bund på biodiversitet

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Kvikt vidne slog alarm - få minutter senere var formodede dieseltyve fanget

Sport

Anne-Marie Rindom vandt 8. sejlads: Hendes værste konkurrent er uden medaljechance

Sport

Efter meget tæt kamp: Anders fra Odder er færdig ved OL

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Sport

Mens du sov: Ro-duo vinder OL-bronze og fordobler dansk medaljehøst

Debat

Fusion mellem Det Gule Pakhus og Kulisselageret kan få fatale konsekvenser for brugerne

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Erhverv

Natklubber gør klar til drinks og dans i september: Øllene flyder dog tidligere på Zwei Grosse Bier Bar

Annonce