Annonce
Udland

Italiens regering vinder afgørende tillidsafstemning

Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Italiens nye regering kan nu gå i gang med arbejdet efter at være blevet godkendt i begge kamre i parlamentet.

Med 169 stemmer for og 133 imod sig har Italiens nye regering tirsdag aften vundet en tillidsafstemning i Senatet.

Dermed kan ministrene formelt indsættes og regeringen komme i gang med sit arbejde.

Koalitionen består af de to tidligere ærkerivaler Femstjernebevægelsen og centrum-venstrepartiet Demokratisk Parti.

Partierne har et lille flertal i Senatet, så det var på forhånd ventet, at regeringskoalitionen ville vinde tirsdagens afstemning.

Men det skete ikke uden en hidsig debat først, hvor højrefløjen beskyldte premierminister Giuseppe Conte for at have forrådt vælgerne.

- Premierminister Conte, jeg misunder dig ikke. Du fik din post gennem forræderi, lød det fra tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

- Jeg har ingen magt, men jeg har min værdighed og det italienske folks kærlighed, sagde Salvini, der er leder af partiet Lega.

Det var ham, der udløste den krise, som nu har givet Italien sin anden regering på blot 15 måneder.

Salvini har ifølge meningsmålingerne suget vælgere til sig. Blandt andet på grund af en politik, der sigter mod at holde migranter ude af Italien.

Han ville høste gevinsten ved at sprænge regeringen og få et nyvalg.

Men der kom ikke noget nyvalg. I stedet blev en ny regering - uden Lega - taget i ed i torsdags.

Hvis premierminister Conte havde tabt tirsdagens tillidsafstemning, ville han have været tvunget til at træde tilbage.

Afstemningen kommer dagen efter, at regeringen slap helskindet gennem en lignende afstemning i parlamentets underhus.

Her fik de en mere komfortabel opbakning på 343 stemmer for og 263 imod.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce