Annonce
Rejser

Italien: Hvis du er træt af turistmad, så prøv en agriturismo

Hvis nogen går sulten herfra, er man selv ude om det. Men det ser heller ikke ud til, at nogen her ved bordet er utilfredse med hverken de spændende små retter eller den lynhurtige servering. Foto: Kirsten Vig Jørgensen
Oplev den ægte vare i landlige omgivelser på et af Apuliens mange masseriaer.

Om rejsen

Journalist og fotograf var inviteret af Gislev Rejser, som sørgede for transport, ophold og forplejning.

Træt af italiensk turistmad? Så prøv at finde en af de mange agriturismo-landsteder, hvor man driver en rustik restaurant. Her kan man stort set altid opleve den ægte italienske madkultur med gode råvarer.

Masseria Priore i udkanten af Pezze di Greco på den italienske støvlehæl er netop sådan et sted. På vej derhen er vores forventninger moderate, men nu, hvor vi sidder midt i et yderst delikat og velsmagende italiensk måltid med mange forskellige småretter, må vi sande, at vores Gislev-rejseleder Connie Olsens beskrivelse af den forestående middag mere end opfyldes.

Udefra gør Masseria Priore ikke det store væsen af sig. Den gamle landejendom minder mere om en fæstning end en bondegård. Men det har sin forklaring. Tiderne her i Apulien - specielt ud mod Adriaterhavet - har ikke altid været så rolige som i dag. Derfor blev mange af de større gårde bygget med forsvar for øje.

Annonce

Vi - et større selskab - er bænket i hyggelige omgivelser i det, der tydeligvis er en tidligere stald at dømme efter de murede fodertrug langs den ene væg og de rundbuede lofter.

Det begynder afslappet med oliven og lidt snacks. Men derefter går det slag i slag. Den ene lille veltillavede servering af gode lokale råvarer følger efter den anden. Et sandt bombardement af lækkerier.

To kogekoner klarer det hele

Vi indser hurtigt, at en udtømmende beskrivelse af de enkelte retter er en umulighed. Blot må vi konstatere, at det er utroligt, hvor lækkert syltede løg, auberginer, kødboller, tørrede tomater, grøn peber og i det hele taget nabolagets grønsager kan smage, hvis de vel at bemærke tilberedes efter gamle italienske opskrifter.

Og det går tjept. Godt nok er der kun en enkelt tjener til et halvt hundrede gæster. Men med en systematik og hurtighed, som nærmest har karakter af en veltilrettelagt militær mission, når vi ikke at opleve pauser i serveringen.

Et fantastisk køkken- og serveringshold på Masseria Priore. Ingen af dem taler dog andet end italiensk, så de må nøjes med taktfaste klapsalver fra et meget tilfreds selskab. Foto: Kirsten Vig Jørgensen

Til gengæld gætter vi på, at der må være en del flere i køkkenet, når så mange retter til så mange mennesker skal laves og rettes an.

Men nej. Da vi efter middagen kalder dem frem med taktfaste klapsalver, er der siger og skriver to dygtige kogekoner.

Annonce

Ulejligheden værd

Det koster måske lidt research at finde frem til et af de såkaldte agriturismo-steder. Men det er stort set altid ulejligheden værd.

Der er forskellige typer af agriturismo-gårde. Nogle steder er det kun for grupper med forudbestilling, andre steder kan man blot droppe forbi, og ofte er der overnatningsmulighed. Masseria Priore er desværre et af de steder, hvor man skal være en del af en gruppe, ligesom der kræves forudbestilling.

Besøget

Besøget på Masseria Priore var en del af programmet i Gislev Rejsers ”Apulien - Syditaliens frodige hjørne” med fly direkte fra Sønderborg til Bari. Næste år bliver der direkte forbindelse til Bari fra Odense Lufthavn.

Vores dansk/italienske guide Luisa Valesin - i øvrigt med en studentereksamen fra Greve Gymnasium, og som nu er italiensk gift og bor i området - fortæller, at der er mange hyggelige agriturismo-steder, og at interessen for dem er støt stigende.

Selv fremhæver hun to steder i området, nemlig Masseria Curatori i Monopoli et halvt hundrede kilometer syd for Bari og Masseria Lama San Giorgio. Her er både restaurant og hotelværelser, ligesom der disse steder er mulighed for at komme på madkursus og øve sig i italiensk kogekunst.

Udefra minder Masseria Priore mest af alt om et gammelt fæstningsværk. Det er næppe nogen tilfældighed, eftersom området i tidligere århundreder blev hærget af alle typer banditter. Men man skal ikke lade sig snyde af det udvortes. Indenfor er de gamle stalde og oplagringsrum indrettet i lyse lokaler og med smagfuld landlig udsmykning. Foto: Kirsten Vig Jørgensen
Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hver 10. medarbejder i ældreplejen er syg: Kommunen sætter andre opgaver på pause for at sikre pleje

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Kultur

Biograf-ejere gav aldrig op, men holder stadig filmfanen højt efter et kvart århundrede

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Thulesen Dahl: Pia Kjærsgaard skal ikke ind i ledelsen af DF

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Navne

Find dig selv på listen: Her er de 50 mest populære navne i Horsens

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Annonce