Annonce
Debat

It-skandale hos politiet er et alvorligt slag mod tilliden til samfundet

På kant: Et demokratisk samfund baserer bl.a. sin eksistens på befolkningens tillid. Herunder ikke mindst tillid til de bærende søjler og aktører i samfundet. I det danske samfund omfatter det bl.a. Skat og politiet.

Tilliden til Skat efter sammenbruddet - og ikke mindst de fejludbetalte mia. i udbytteskat - taler sit tydelig sprog. Men i den forgangne uge har vi været vidner til samme tillidsbrud indenfor politiet.

Politiet har arbejdet med teleoplysninger i 2012-19 – som kan have været faktuelt forkerte som afgørende beviser i alvorlige straffesager. Det drejer sig om 10.000 sager, som rigspolitiet nu skal gennemgå. Fejlen er, at de informationer, som politiet brugte som bevis for, at en anklaget befandt sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, alligevel ikke er korrekte. Fejl som kan have ført til justitsmord.

Derfor er det en meget alvorlig sag. Både overfor dem, det er gået ud over. Alle, der har prøvet at få deres retssikkerhed krænket, ved, hvor ondt det gør. Men også i forhold til borgernes tillid til politiet.

Derfor bør politiet tage sagen alvorligt - og derfor ikke selv undersøge og vurdere, om fejlen har medført til justitsmord.

Men jeg håber også, at politiet fremover er lidt mere forstående overfor de mennesker, der tillader sig at stille spørgsmålstegn ved samfundets øgede elektroniske overvågning. Hidtil har standardsvaret været, at så længe man er uskyldig, har man intet at frygte.

Og endelig kunne en god forklaring på, at sagen først kommer frem nu, være på sin plads. Rigspolitiet fik kendskab til sagen i november 2018. Man rettede fejlen i marts 2019. For forklaringen er forhåbentlig ikke, at man ville afvente, at valget var overstået – så er der nemlig grund til endnu mere mistillid.

Annonce
Carl Holst
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Annonce