Annonce
Erhverv

It-iværksættere så en niche og fik succes

To af folkene bag Trustskills, adm. direktør Carsten Raskgaard (tv.) og salgsdirektør Anders Højby, er godt tilfredse med virksomhedens udvikling. Vi er i et niche-marked. Vi har nørdet helt igennem på et lille hjørne af it-sikkerhedsmarkedet, som ingen andre har beskæftige sig med. Teknisk har vi en rigtig stærk løsning, og det er vores force, siger Anders Højby. Foto: Jørgen Høg
Målet for den aarhusianske it-virksomhed Trustskills er at komme til at sidde på mere end 50 procent af det offentlige marked. De håndterer certifikater, og det gør de med stor succes.

AARHUS: Det er kun gået frem for den lille it-sikkerhedsvirksomhed Trustskills.

Virksomheden med base i Aarhus har oplevet et marked, der var mere end klar til dem, siden de etablerede virksomheden i 2013.

- Vi så et behov for at sætte strøm til nogle arbejdsgange og processer, siger Anders Højby, salgdirektør i Trustskills.

Virksomhedens løsning handler om håndtering af såkaldte certifikater på nettet. Certifikaterne giver en sikkerhed for, at kommunikation til og fra et domæne, en digital postkasse eller hjemmeside er krypteret.

På globalt plan læner mange sig op af SSL-certifikater, mens vi i Danmark også har NemID.

- Vi overvåger certifikaterne, om de for eksempel udløber og skal fornyes, og tjekker for sårbarheder og eventuelle muligheder for lækage, fortæller Anders Højby.

- Det er her, virksomheden har en unik løsning på det danske marked med et begrænset antal konkurrenter. Ifølge Anders Højby er der ikke nogen, der laver noget tilsvarende.

Annonce

Trustskills

Trustskills blev etableret i 2013 af Carsten Raskgaard og Mads Jensen i Aarhus.

Virksomheden specialiserer sig i it-sikkerhed med særlig fokus på certifikater på nettet.

Trustskills arbejder blandt andet med hver tredje kommune, tre ud af fem regioner og staten.

Nørdet løsning

Siden Trustskills’ opstart i 2013 har de fået godt fat i det danske marked. I dag arbejder de sammen med hver tredje kommune, tre ud af fem regioner, og de har staten som kunde, hvor de hjælper ministerier og styrelser.

Virksomhedens mål er, at de vil have en dominerende markedsposition, hvor de står for mere end 50 procent af det offentlige marked.

- Vi er i et niche-marked. Vi har nørdet helt igennem på et lille hjørne af it-sikkerhedsmarkedet, som ingen andre har beskæftiget sig med. Teknisk har vi en rigtig stærk løsning, og det er vores force, siger Anders Højby.

Sidste år skabte de næste halvanden million kroner på bundlinjen ud af en bruttofortjeneste på 4,7 millioner kroner, og i 2017 stod der 682.000 kroner på bundlinjen ud af en bruttofortjeneste på tre millioner kroner.

Hemmeligheden bag succesen ligger udover den unikke løsning i, at Trustskills er effektive, når det kommer til at få nye kunder i gang.

- Vi har ovenikøbet lavet en løsning, som er meget hurtig og enkel at implementere. Selvom vi har nogle store kunder, så har vi endnu ikke oplevet, at det tager mere end en dag teknisk at implementere et nyt projekt. Vi arbejder med en standardløsning, og derfor er tilretning ikke nødvendigt, siger Ander Højby.

Når projektet først er implementeret, servicerer Trustskills løbende sine kunder. De rådgiver og uddanner kunderne og sørger hele tiden for nye versioner.

Fair share af private

Inden for de seneste tre-fire år har virksomheden oplevet en større interesse fra private virksomheder. Særligt den finansielle sektor som banker og forsikringsselskaber og forsyningsindustrien er kommet med i kundeporteføljen.

Trustskills fokuserer på det danske marked først, men har planer om at rykke ud over landets grænser omkring 2020-21.

- Det private marked bliver en større og større interesse for os, og der vil vi også ud og have en pæn andel af markedet. Vi går efter i hvert fald 10 procent af det private marked i Danmark, siger Anders Højby.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce