Annonce
Udland

Israel angriber iransk eliteenhed i Syrien og forpurrer angreb

Abdulaziz Ketaz/Ritzau Scanpix
Ifølge Israels militær var den iranske eliteenhed al-Qud ved at forberede et angreb med såkaldte dræberdroner.

Israels luftvåben oplyser, at det ved flere luftangreb på iranske enheder i Syrien lørdag forhindrede et iransk forsøg på at angribe israelske mål.

Overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder meddeler, at en iraner og to medlemmer af Libanons Hizbollah-milits blev dræbt ved angrebene, der skete tæt på Damaskus.

En israelsk militær talsmand siger, at luftangrebene var rettet mod iranske styrker, som havde planer om at sende "dræberdroner" mod mål i Israel.

En kommandant fra Irans Revolutionsgarde afviser søndag, at iranske mål blev ramt.

Lørdagens angreb fandt sted i den palæstinensiske by Aqraba sydøst for Damaskus.

- Angrebet var rettet mod Irans al-Qud-styrker og shiamuslimske militser, der de seneste dage har været ved at forberede et angreb mod flere mål i Israel fra Syrien, oplyser det israelske militær ifølge nyhedsbureauet dpa.

De iranske al-Qud-styrker er en eliteenhed, der er dedikeret til at kæmpe i udlandet.

En dræberdrone kan udstyres med sprængstoffer og er ligesom et missil "i stand til at ramme mål med meget stor nøjagtighed", fortæller Jonathan Conricus.

I en erklæring siger Syriens militær, at "størstedelen af de israelske missiler blev ødelagt, før de nåede deres mål".

Under borgerkrigen i nabolandet Syrien har Israel gentagne gange udført luftangreb mod iranske mål og understreget, at det ikke vil give Iran mulighed for at forankre sig militært i landet.

Natten til søndag oplyste et højtstående medlem af den libanesiske Hizbollah-milits, der støttes af Iran, at en israelsk drone er faldet ned over den libanesiske hovedstad, Beirut. Imens er en anden drone angiveligt eksploderet i luften.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Beirut ligger omkring 130 kilometer nordvest for Damaskus.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fodbold

HFS mistede førstepladsen

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce