Annonce
Debat

Islamisk bønnekald skal stoppes i sit opløb

Annonce

Læserbrev: Beboere i og omkring Gellerup ved Aarhus blev midt under corona-krisen i april tvangsindlagt til højlydte muslimske bønnekald på arabisk, da Fredens Moské via højtalere kaldte muslimer til fredagsbøn.

Peter Skaarup. Pressefoto

Islamiske bønnekald kender vi fra storbyer i Mellemøsten, hvor de islamiske budskaber fylder markant i byrummet fra tidlig morgen til sen aften.

På et samråd i Folketinget bad jeg udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye forsikre os om, at vi ikke igen vil komme til at opleve højtalerforstærket bønnekald på arabisk i Danmark.

Ministeren var enig i, at islamisk bønnekald ikke hører hjemme i Danmark, men han ville ikke gøre noget for at sikre, at det ikke gentager sig - hverken i Gellerup eller noget andet sted i Danmark.

Han mente, at der nok bare var tale om "en enlig svale i corona-land".

Siden har det så vist sig, at Kirkeministeriet har modtaget flere henvendelser fra moskeer, som gerne vil have lov til at udsende bønnekald i det offentlige rum via højtalere.

Jeg husker en tid, hvor socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen forsøgte at råbe deres parti op om de integrationsproblemer, de oplevede i deres kommuner med muslimske indvandrere.

Af socialdemokraterne på Christiansborg blev de mødt af tavshed, hvis de da ikke ligefrem blev udskammet og irettesat.

I dag er det tydeligt for de fleste, at man lod stå til alt, alt for længe, og dermed fik problemerne lov til at vokse sig store.


Hvorfor vælger man fortsat at lukke øjnene for den tiltagende islamisering af samfundet? Hvorfor denne berøringsangst?

Peter Skaarup


Hvorfor vil den socialdemokratiske regering ikke lære af historien og forholde sig til virkeligheden, som vi også ser den udfolde sig i andre vesteuropæiske lande og i Sverige?

Hvorfor vælger man fortsat at lukke øjnene for den tiltagende islamisering af samfundet? Hvorfor denne berøringsangst?

Hos Dansk Folkeparti er holdningen lige så klar nu, som den altid har været:

Vi vil ikke acceptere en islamisering af det danske samfund via "salami-metoden", hvor man lidt efter lidt, stykke for stykke, når sit ønskede mål: Sharia i Danmark.

Vi skal sætte foden hårdt ned, når vi oplever, at man forsøger at snige islamisk bønnekald ind ad bagdøren - under dække af en corona-krise.

Vi skal kæmpe imod, at danskerne kommer til at føle sig som fremmede i deres eget land.

Derfor skal islamisk bønnekald i det offentlige rum forbydes ved lov, så myndighederne aldrig skal være i tvivl om, hvad svaret er, hvis man skulle modtage en henvendelse om tilladelse til offentligt bønnekald.

Svaret vil være et klart nej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efterlyst 22-årig fundet i god behold

AC Horsens For abonnenter

Med til træning i Horsens: Europæisk topklub kigger på AC’s stortalent

Annonce