Annonce
Læserbrev

Især for de mindre skoler kan der blive tale om et regulært dødsstød

Endelig synes jeg, at forslaget er decideret socialt skævt. Hvis et barn ikke trives i folkeskolen, bør forældrenes pengepung ikke være afgørende for, om det er muligt at vælge et andet tilbud.

Læserbrev: Med sit finanslovforslag lægger regeringen op til at skære i statens tilskud til de frie grundskoler.

Regeringen vil reducere den såkaldte koblingsprocent fra 76 pct. til 71 pct. Ifølge Finansministeriet risikerer fri- og privatskolerne alene i Vejle Kommune at miste over 8,5 mio. kr. i tilskud årligt.

Det gør mig oprigtigt bekymret for de frie skolers fremtid og for de 121.000 børn, der sidste år gik på en fri grundskole i Danmark.

Især for de mindre skoler kan der blive tale om et regulært dødsstød, hvilket især vil gøre ondt i de mindre samfund, hvor der ikke er andre valgmuligheder.

Det er en bekymring, som jeg ikke står alene med. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, har tidligere udtrykt bekymring for, at forslaget kan ødelægge sammenhængskraften i lokalsamfund og forhindre børnefamilier i at flytte dertil.

Derudover har Friskoleforeningen tidligere peget på, at 100 trængte friskoler vil risikere at lukke som konsekvens af en så markant reduktion i støtten.

Endelig synes jeg, at forslaget er decideret socialt skævt. Hvis et barn ikke trives i folkeskolen, bør forældrenes pengepung ikke være afgørende for, om det er muligt at vælge et andet tilbud.

Annonce
Christoffer Aagaard Melson. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Højskoleforstander om FGU: Ny uddannelse er i udu - de unge svigtes

Læserbrev: Formand for FGU (den forberedende grunduddannelse) Hanne Pontoppidan beskriver i FGU Nyt fra august i år, hvordan rammerne for at kunne levere en god undervisning for de nye FGU-elever overhovedet ikke er i orden. FGU er den nye forberedende grunduddannelse for unge, der ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Hanne Pontoppidan beskriver, hvordan alle de nye FGU-institutioner lider under alvorlige it-problemer, som bevirker, at man ikke kan registrere eleverne eller få adgang til relevante undervisningsmaterialer. Hun beskriver, hvordan der på flere af de nye FGU-institutioner er kommet flere elever end forventet, og flere end der er plads til. Og hun gør ærligt opmærksom på, hvordan mange af de nye FGU-lærere endnu ikke aner, hvad de skal undervise i. FGU er en splinterny uddannelse fra august i år, og begyndervanskeligheder må selvfølgelig forventes. Men den aktuelle situation går ud over de unge, der i forvejen er ramt. De unge søger netop uddannelsen, fordi de har haft de svære liv og er påvirkede af uheldige oplevelser i folkeskolen. De brug for ro og ordnede forhold, så de kan vinde læringslysten tilbage. I stedet får de nu fuldstændig kaotiske forhold, ja, nogle elever bliver simpelthen sendt hjem, fordi der ikke er plads eller undervisning til dem, andre får undervisning af lærere, der er usikre på, hvad de skal. Jeg gør opmærksom på, at højskolerne, og jeg skriver fra Brande Højskole, har årelang erfaring på det her felt. Vi har faste og trygge rammer, der matcher de unge med de svære liv, og vi kan give dem den undervisning, de behøver. Vi kan sammen med FGU løfte de unge ind på en ungdomsuddannelse. Kære FGU, brug os, mens I får styr på det derhjemme. Vi er indskrevet i FGU-loven som et tilbud, lovgiverne har ønsket at FGU benytter sig af. Send de unge, der er hårdest ramt, til os, og giv dem den ro, de fortjener, mens tingene falder på plads på hjemmefronten, og kursen sættes for et nyt FGU. Højskolerne hjælper gerne til - både nu og i det videre arbejde med at gøre FGU'en til det gode alternativ, de unge fortjener.

Annonce