Annonce
Udland

Irsk sundhedsmyndighed lukker it-systemer efter cyberangreb

Den danske regering kommer snart med et udspil i forhold til cyberangreb på den kritiske infrastruktur. (Arkivfoto). Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix

Dansk minister følger irsk hackersag i sundhedssystemet, som ikke påvirker Irlands vaccinationsprogram.

Den irske sundhedsmyndighed (HSE) har fredag lukket alle sine it-systemer. Det skal beskytte systemerne, der er blevet udsat for et omfattende cyberangreb.

Det oplyser HSE på Twitter.

- Vi har taget de nødvendige forholdsregler og lukker alle vores it-systemer for at beskytte dem fra det her angreb.

- Vi undskylder for de gener, det måtte give patienter og offentligheden, skriver sundhedsmyndigheden.

Den oplyser, at vaccinationsprogrammet ikke bliver påvirket, da det kører på andre systemer.

Der er tale om et såkaldt ransomwareangreb. Det indebærer typisk, at computere bliver inficeret med ondsindet software, som bliver downloadet ved at klikke på et link i en e-mail.

Efter klikket bliver brugere lukket ude af systemet og mødt med et krav om løsepenge for at genoprette computersystemet.

HSE-chef Paul Reid fortæller til det irske medie RTE, at angrebet er rettet mod centrale servere. Det påvirker derfor ikke udstyr på hospitalerne. Man er endnu ikke blevet mødt med et krav om løsepenge, oplyser han fredag formiddag.

Angrebet betyder, at et hospital for gravide i hovedstaden, Dublin, aflyser de fleste patientaftaler fredag.

Paul Reid oplyser til RTE, at patienter ellers som udgangspunkt fortsat skal møde op til deres aftaler på hospitaler.

Den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), følger med interesse sagen. Hun kommer snart med et udspil på cyberområdet med fokus på kritisk infrastruktur. Altså heriblandt sundhedsvæsnet.

- Cybertruslen mod Danmark er høj, og det her angreb mod det irske sundhedsvæsen understreger, hvor kyniske de cyberkriminelle er, siger Bramsen til Ritzau.

- Vi taler om menneskers helbred. Vi taler om mennesker, som i værste fald kan dø, hvis ikke de systemer, der sørger for, at man kan komme på hospitalet og kan få den rette behandling, virker, siger hun.

Bramsen understreger, at Danmark generelt klarer sig godt, når det gælder cybersikkerhed. Men for at være på forkant med udviklingen skal området prioriteres endnu mere, mener hun.

- Denne trussel er vokset massivt, bare i den tid jeg har været forsvarsminister, siger Bramsen, der ikke har kendskab til angreb som det i Irland på dansk grund.

- Men det er et faktum, at danske virksomheder og myndigheder dagligt udsættes for enten angreb eller forsøg på angreb, siger Bramsen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Horsens For abonnenter

Akademi flyttede fra storbyen til Hovedgård: Tilbyder nu højeste uddannelsesniveau i Danmark

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Navne

Teknisk direktør tager over som kommunaldirektør i fire måneder

Annonce