Annonce
Udland

Irland vil presse EU til at straffe Brasilien for ødelagte skove

Nacho Doce/Reuters
Irlands regering siger nej til frihandel med sydamerikanske lande, så længe Brasilien ikke beskytter miljøet.

Irland vil gøre forsøg på at blokere frihandelsaftalen mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur.

Premierminister Leo Varadkar siger, at han kun vil ændre opfattelse, hvis Brasilien tager skridt til at beskytte Amazon-regnskovene.

- Der er ingen mulighed for, at Irland vil stemme for frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur, hvis Brasilien ikke lever op til sine miljøforpligtelser, siger Varadkar til avisen Irish Independent.

Regeringer og miljøorganisationer har slået alarm om ødelæggelser i Amazon-skovene.

Under præsident Jair Bolsonaro har store jordejere fået tilladelser til omfattende fældning af regnskoven. Amazonlandet har også været ramt af mystiske skovbrande, som den højreradikale Bolsonaro senest har givet miljøorganisationer skylden for.

- Præsident Bolsonaros forsøg på at give miljøorganisationer skylden er orwellsk, mener Varadkar.

Premierministeren har været under kritik fra irske kvægproducenter i en ganske anden sammenhæng. De frygter, at frihandel med landene i Mercosur - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay - vil oversvømme det irske marked med billig sydamerikansk oksekød.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning.

Brasiliens skove er afgørende for at begrænse udledningen af klimagasser i verden. Skovenes træer optager CO2 og er dermed med til at lægge en dæmper på den globale opvarmning.

Bolsonaro har sagt, at han ikke tror på den globale opvarmning. Det har fået Frankrig til at rasle med sablen over for Brasilien.

Den franske regering frygter, at Bolsonaro vil trække Brasilien helt ud af Parisaftalen - den globale aftale, som sætter et frivilligt loft over udledningen af klimagasser og indeholder aftaler, som skal begrænse den fortsatte globale opvarmning.

Norge meddelte tidligere på sommeren, at landet dropper sin støtte til en fond, der skal sikre, at Brasiliens regnskove bevares. Det samme gør Tyskland.

Norge og Tyskland reagerer på, at Bolsonaro giver store jordejere en friere hånd til at fælde og afbrænde regnskoven.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce