Annonce
Udland

Iran offentliggør video efter stor uenighed om ødelagt drone

Craig Z. Rodarte/Ritzau Scanpix
USA og Iran er lodret uenige om, hvorvidt amerikanerne har skudt en iransk drone ned ved Hormuzstrædet.

Irans Revolutionsgarde har fredag offentliggjort en video, der angiveligt beviser, at USA ikke har skudt en iransk drone ned ved Hormuzstrædet.

Det var ellers nøjagtig, hvad USA's præsident, Donald Trump, torsdag påstod.

Her meddelte Trump, at krigsskibet "USS Boxer" så sig nødsaget til at ødelægge en iransk drone, der nærmede sig skibet. Ifølge den amerikanske præsident udgjorde dronen en trussel mod skibet og dets besætning.

Fredag har Iran dog afvist den melding.

Iransk stats-tv har samtidig vist videoen fra Irans Revolutionsgarde.

Billederne viser angiveligt, at dronen fortsætter med at lave videooptagelser, selv efter det tidspunkt hvor den ifølge USA skulle være blevet skudt ned.

Irans afvisning har ikke fået USA til at trække sin melding tilbage.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA har "meget klare beviser" på nedskydningen.

- Det var deres drone, der kom for tæt på vores skib. Hvis man flyver for tæt på vores skibe, så bliver man skudt ned, lyder det.

Også præsident Trump fastholder fredag sin udmelding.

Iran har antydet, at USA kan være kommet til at skyde sin egen drone ned.

- Vi har ikke mistet nogen drone i Hormuzstrædet eller nogen andre steder, skriver Irans stedfortrædende udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et opslag på det sociale medie Twitter fredag.

- Jeg er bekymret for, at "USS Boxer" har skudt deres egen drone ned ved en fejl, lyder det videre fra stedfortræderen.

Da landets udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, blev spurgt til den ødelagte drone under et FN-møde i USA, lød det ifølge nyhedsbureauet AP:

- Ingen informationer om en manglende drone.

USA og Iran befinder sig i øjeblikket i en højspændt konflikt.

Det er også tidligere kommet til udtryk i området omkring Hormuzstrædet, der er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce