Annonce
Kultur

Interview med Ringo Starr før Horsens-koncert: Vi gør bare det, jeg drømte om, da jeg var 13 år

Ringo Starr bag trommerne. Sådan kender hele verden ham. Foto: Aaron Josefczyk, Scanpix

Ringo Starr er i telefonen forud for en turné, der 15. juni bringer ham og hans All Starr Band til Horsens. Det blev til en snak om at være 77 år og stadig have lyst til at spille, og om det privilegium at kunne gå på scenen sammen med verdenskendte kolleger.

Musik: - Jeg vågnede op i morges og tænkte: Hvad skal jeg lave i dag? Nåh jo, jeg skal ringe til Danmark.

Ringo Starr er i telefonen fra USA.

Vi kender begge to præmisserne. Han skal promovere turneen med sit All Starr Band, som fredag 15. juni bringer ham til Horsens. 10 minutter er der afsat til samtalen, og formentlig er jeg blot én af flere journalister, den 77-årige trommeslager skal snakke med.

Alligevel mestrer han fra første sætning at lægge en uhøjtidelig stemning ud over vores telefonmøde. Her er ingen stjernenykker, men en åben attitude og spøgefulde bemærkninger. Som da jeg spørger, om han - ud over de sange, han lagde vokal på i Beatles-tiden - kunne finde på til sine koncerter at synge andre af det legendariske bands sange.

- Yes, siger han, vi tager "Yesterday" med.

Det efterfølgende grin fortæller meget klart, at netop dét nok vil være det sidste, der sker.

Ringo Starr

77 år. Døbt Richard Starkey.Verdenskendt som trommeslager i The Beatles fra sommeren 1962, til bandet blev opløst i 1970 efter at have sat et uudsletteligt præg på musikhistorien.

Årene med The Beatles lagde grunden til en formue, der i 2012 blev anslået til 150 mio. pund (med dagens kurs ca. 1,3 mia. kr.).

Har siden kørt en solokarriere, der har udmøntet sig i 19 studiealbum. Hit undervejs har været "Back Off Boogaloo", "Photograph" og "You're Sixteen".

Har siden 1989 jævnligt turneret med et All Starr Band, sammensat af håndplukkede musikere og ofte med berømte gæster på scenen. Den nuværende udgave af bandet er den 13.

Siden 1981 gift med skuespilleren Barbara Bach.

Fik i 1965 som en del af The Beatles den britiske MBE-orden. I marts i år adlet og kan nu kalde sig sir Ringo Starr.

Giver fredag 15. juni kl. 20 koncert i Lunden i Horsens som et led i sommerens Rock i Lunden-koncerter. Der er stadig billetter.

I marts blev Ringo Starr ved en ceremoni på Buckingham Palace i London adlet som tak for mange års indsats i musikken. Naturligvis var han stolt, men kunne også joke med hæderen. For da han blev spurgt, hvad han ville bruge den medfølgende medalje til, svarede han: - Jeg tror, jeg vil bære den til morgenmaden. Foto: John Stillwell, Scanpix

Drømmen fortsætter

De fleste 77-årige har for længst meldt sig i pensionisternes række. Men ikke Ringo Starr. I juli sidste år udgav han sit 19. studiealbum, "Give More Love", og han turnerer jævnligt. Ikke sådan nogle få, udvalgte steder. Første del af den kommende turné tæller 21 koncerter i primært Europa, anden del i efteråret 20 koncerter i USA.

- Vi gør bare det, jeg drømte om, da jeg var 13 år og meget gerne ville med i et band. Det er den drøm, som fortsætter, siger han.

Og så kalder han det en velsignelse, at han stadig kan spille.

- Det er jo det, jeg har lært, og jeg bliver ved, lige så længe jeg kan holde på stikkerne. Ligesom BB King. Han spillede guitar og optrådte, til han døde som 89-årig. Jeg vil gerne fortsætte endnu længere end ham.

Ringo Starr har de seneste 37 år været gift med skuespilleren Barbara Bach, som han her er fotograferet med i Los Angeles. Foto: Mario Anzuoni, Scanpix
Annonce

I 13 udgaver

Samtidig nyder Ringo Starr samarbejdet med de håndplukkede musikere i All Starr-bandet.

Siden ideen i 1989 første gang blev ført ud i livet, har bandet været på landevejen i nu 13 forskellige udgaver, typisk til en enkelt turné. Indtil den 12. udgave, som fik fem år.

I den aktuelle, 13. variation, følger - ud over Ringo Starr - fire musikere med over: Toto-guitaristen Steve Lukather, tangentspilleren Gregg Rolie, som har spillet med Santana og Journey, trommeslageren og studiemusikeren Gregg Bissonette samt saxofonist mm. Warren Ham, kendt fra bl.a. Kansas.

Dertil to nye medlemmer: guitaristen Colin Hay fra Men at Work og bassisten Graham Gouldman, hvis navn de fleste forbinder med 10cc.

Paul McCartney (t.v.) og Ringo Starr er stadig gode venner og optræder nu og da sammen som her i 2015, da 50-året for The Beatles første tv-optræden i USA blev markeret. McCartney er også dukket op som gæst ved flere af All Starr-bandets koncerter, og han medvirker bl.a. på Ringo Starrs nyeste plade, sidste års "Give More Love". Foto: Mario Anzuoni, Scanpix
Annonce

Stjerner hver for sig

De mange udgaver af All Starr-bandet viser, at Ringo Starr ikke læner sig op ad de nemme løsninger, men gerne lader sig udfordre.

- Det er mit privilegium, at jeg kan få lov til at spille sammen med masser af kendte musikere. Det er stadig spændende, og jeg elsker at kunne give publikum nogle gode oplevelser, siger han.

Koncerterne bygges op, så alle får plads. For nok lægger Ringo Starr navn til foretagendet, men alle får lov til at træde frem med hit fra deres egen karriere. Som ex-Beatlen tidligere har sagt: "Alle på scenen er hver for sig stjerner."

Nogle har selv spurgt, om de måtte være med, andre håndplukker Ringo Starr.

- Til sidst sidder jeg hjemme og spiller cd'er og prøver at sætte noget sammen, der giver mening. Og så må jeg jo også tage højde for, at vi f.eks. skal have en guitarist, en bassist osv. med.

Udfordringen er, at ofte har de musikere, der kommer med, ikke spillet sammen før.

- Men det har virket indtil nu, siger Ringo Starr.

Annonce

Du bli'r overrasket

Opsætningen betyder, at kun få numre kan kaldes All Starr-bandets egne. Derfor er den halve snes album, der foreligger, optagelser fra koncerter.

Om den kommende turné også får sit album, ved Ringo Starr endnu ikke.

- Lige nu har vi ikke planer i den retning, siger han. Det afhænger af, hvordan det hele kommer til at forløbe.

Om der dukker sange op fra hans seneste "Give More Love"-album, er heller ikke fastlagt.

- Endnu har vi ikke besluttet, hvilke titler der skal på sætlisten. Så vi må se, siger han og tilføjer med et grin:

- You'll be surprised - and I'll be surprised.

Annonce

"Yellow Submarine" og...

Så meget er dog givet på forhånd, at Ringo Starr vil synge nogle af de sange, han i Beatles-tiden lagde stemme til.

- "Yellow Submarine" og "With a Little Help from my Friends" er sikre, siger han. Hvad der ellers kommer med, afhænger af, hvad jeg finder ud af sammen med de andre. Vi skal sammen skabe et forløb, der falder naturligt.

Og "Yesterday" - nej!

- Jeg synger mine sange fra Beatles-tiden - and that's it, lyder det i telefonen fra USA.

Annonce

Lyt til Ringo Starr and His All Starr Band spille "With a Little Help from my Friends"

Annonce
Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Erhverv For abonnenter

På tirsdag åbner Horsens' største bilforretning: Tre etablerede mærker får selskab af nyt, sporty bilmærke

Hedensted

Ægteparret Pedersen blev de første i nyt boligområde: - Her har vi fundet et sted, vi skal bæres fra

Kultur For abonnenter

Hun tegner virkeligheden for børn og andre mennesker: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sport For abonnenter

Khalil Ahmad glippede millionkontrakten i NBA - få måneder senere sad han ensom i Keflavik: Mød Horsens IC-stjernen, der stadig drømmer om en returbillet over Atlanten

Horsens

Cyklist undrer sig: I weekenden er gadelyset tændt - i hverdagen kører han på arbejde i bælgravende mørke

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Horsens

Sauna var årsag til, at brandvæsenet måtte i aktion

AC Horsens For abonnenter

Storsejr i testkamp gav to positive og to negative svar

Kultur For abonnenter

Hårde tider og mere end fem timers debat i byrådssalen: Køb af Bygholm Gods udløste i 1922 et kvartals ekstra skat til Horsens-borgerne

Annonce