Annonce
Horsens

Intern strid i Dansk Folkeparti: Dorte Normann melder sig ud i protest

Dorte Normann fortsætter som løsgænger byrådsperioden ud og har endnu ikke taget stilling til, om hun derefter vil fortsætte i politik. Arkivfoto
Annonce
horsens - Byrådsmedlem Dorte Normann har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og fortsætter byrådsperioden ud som løsgænger.

Det sker efter opstillingsmødet i fredags, hvor hun oplevede, at lokalbestyrelsen på forhånd havde orkestreret det sådan, at hun skulle køres ud på et sidespor.

LÆS: Claus Kvist Hansen skal stå i spidsen for Dansk Folkeparti

Opstillingsmødet endte da også med, at hun blev placeret langt nede på listen som nr. 10 ud af 12.

I udmeldelses-mailen til partisekretæren på landsplan, Poul Lindholm Nielsen, som blev sendt lørdag, skriver Dorte Normann, at forløbet på opstillingsmødet gav hende mindelser om tilstandene i Fremskridtspartiet, umiddelbart før Dansk Folkeparti blev stiftet.

- Da mødet begyndte, blev vi præsenteret for en stillerliste, hvor jeg var placeret som nr. otte. Det er aldrig sket før i min tid, at bestyrelsen på forhånd har lavet en liste over kandidater, og senere kom der et forslag fra bestyrelsen om, at vi skulle skifte til partilisteopstilling, hvor de opstillede bliver valgt fra toppen. Det blev dog forhindret af Ole Pilgaard Andersen (nuværende gruppeformand i byrådet, red.), der holdt en dundertale imod det, fortæller Dorte Normann, der mener, at bestyrelsen, og den nyvalgte spidskandidat, Claus Kvist Hansen, ønsker en ny politisk kurs, som hun ikke kan stå inde for.
- Jeg oplever en højredrejning i lokalbestyrelsen, hvor de og Claus Kvist Hansen står for en mere flygninge-kritisk linje. F.eks., at man ikke ønsker, at der skal serveres halalkød i institutionerne. Jeg er en mere moderat DF'er, så den kurs er jeg ikke enig i. I dag bestemmer institutionerne selv, og det synes jeg, skal fortsætte. Det er jo voksne mennesker, vi har med at gøre, siger hun og fortæller, at formanden for bestyrelsen, Michael Nedersøe, på mødet præsenterede sig som en "strammer".
Annonce

Dårligt samarbejde

Dorte Normann vil nu fortsætte byrådsperioden ud som løsgænger.

- Det har jeg det faktisk fint med. Jeg opfatter mig stadig som DF'er, men nu har jeg frit slag til at varetage borgernes interesser, som jeg ser dem. Hvordan min politiske fremtid ser ud, vil jeg se på, når det hele er faldet lidt til ro efter jul og nytår, siger hun.

Dorte Normann mener, at samarbejdet har fungeret dårligt i Dansk Folkepartis tre mand store byrådsgruppe, siden Claus Kvist Hansen blev valgt til byrådet i 2013. Før det bestod gruppen kun af Dorte Normann og Ole Pilgaard Andersen.

- Vi har i gruppen haft mange diskussioner om den politiske linje og været uenige om den, siger hun.

Spørgsmål: - Hvorfor ikke bare tage kampen op og håbe på, at vælgerne stemmer dig ind?

- Det kunne jeg godt gøre, men det virker urealistisk for mig at blive valgt fra en 10. plads. Derudover er jeg sikker på, at valggrundlaget vil blive meget flygtninge-kritisk, og det har jeg ikke lyst til at deltage i, siger hun.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Næste runde starter: Beboere på to plejecentre får andet stik i denne uge

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce