Annonce
Horsens

Nyvalgt Insero-bestyrelse er splittet: Kamp om formandskab

Ulrik Kragh overlever i Insero Horsens' bestyrelse. Det er endnu uvist, om han fortsætter som formand. Arkivfoto
To ud af fire udfordrere til Insero-bestyrelsen blev valgt ind, da foreningen Insero Horsens tirsdag holdt generalforsamling. Næstformand Peter Sven Sørensen er ude. Ulrik Kragh fortsætter i bestyrelsen, men det er endnu uvist, om han fortsætter som formand.

Horsens: Hanne Blume, hr-direktør i Ørsted, og Thomas Iversen, adm. direktør i Brimas, er nyvalgte i Insero Horsens bestyrelse.

Det oplyser Mette Ravn fra det årlige repræsentantskabsmøde i Insero Horsens - et møde, som Horsens Folkeblad desværre ikke fik adgang til.

Fire bestyrelsesmedlemmer var på valg. Heraf valgte tre at genopstille, og fire andre repræsentantskabsmedlemmer havde desuden meldt sig i kampen om de fire poster.

Hanne Blume blev ifølge Mette Ravn valgt med flest stemmer. Med næstflest stemmer blev Ulrik Kragh genvalgt. Han har været formand for Insero Horsens siden stiftelsen i 2008, men om han nu fortsætter som formand, må den nyvalgte bestyrelses konstituering vise.

Annonce
Hanne Blume modtog suverænt flest stemmer, oplyser medlemmer af repræsentantskabet. Fire repræsentantskabsmedlemmer, der gik til valg på at udskifte formandskabet, pegede på Hanne Blume som formand, men den nyvalgte bestyrelse blev angiveligt ikke enig om en konstituering tirsdag aften. Arkivfoto

Nyt blod og forhåbentlig ny formand

De fire udfordrere har især opponeret mod den siddende bestyrelses forvaltning af Inseros formue, hvor der på 11 år er genereret underskud for i alt cirka 441 millioner kroner. De fire har slået på tromme for en ny kurs, hvor der især gøres op med risikotunge investeringer, og i den forbindelse har firkløveret især langet ud efter det siddende formandskab, der har beklædt taburetterne siden 2008.

Mette Ravn, adm. direktør på Vingsted Hotel & Konferencecenter, og Jan Rohdemejer, direktør i HAI Horsens, blev ikke valgt ind.

- Det er helt okay. For os handlede det om at få nyt blod ind i bestyrelsen og forhåbentlig en ny formand, siger Mette Ravn, og Jan Rohdemejer er helt enig, siger han.

- Heldigvis blev to valgt ind, og det glæder mig. Jeg er ikke skuffet over, at jeg ikke selv blev valgt, men jeg er lidt skuffet over, at der ikke blev valgt tre, så der kunne være mere ligevægt i bestyrelsen. Som det er nu, er der stadig et flertal fra den gamle bestyrelse, og det ærgrer mig, siger han.

Bestyrelsen blev ikke enig

Horsens Folkeblad erfarer, at bestyrelsen var samlet umiddelbart efter generalforsamlingen tirsdag aften. Det har endnu ikke været muligt at få kommentarer fra bestyrelsen, men repræsentantskabsmedlem Jan Rohdemejer fortæller, at en del af repræsentantskabet blev og ventede omtrent halvanden time på nyt fra bestyrelsen.

- De kom tilbage og sagde, at det ikke var lykkedes at konstituere sig tirsdag aften, fortæller han.

- De nyvalgte medlemmer gik til valg på at skifte formanden ud, og når det ikke kunne lykkes bestyrelsen at blive enig, tolker jeg det sådan, at der er nogen i bestyrelsen, der holder ved, og som ikke vil være med til at sætte ny kurs, som vi har ønsket, siger Jan Rohdemejer.

- Vi pegede alle på Hanne Blume som ny formand, og det fremgik, at hun fik suverænt flest stemmer. Det må tolkes sådan, at det er hende, repræsentantskabet nu ønsker som formand, og det, håber jeg, at Ulrik Kragh accepterer. Han bør lytte til, hvad repræsentantskabet har valgt, og mon ikke han også gør det, når han kommer hjem og får tid til at overveje det, siger Jan Rohdemejer.

De konkrete stemmetal blev ikke offentliggjort på mødet. Repræsentantskabet har bedt om det, og det samme vil Horsens Folkeblad gøre.

Næstformand er ude

Næstformand Peter Sven Sørensen modtog ifølge Mette Ravn ikke nok stemmer og er nu ude af bestyrelsen.

Thomas Iversen blev valgt ind med tredjeflest stemmer, og Assia Zouaouia blev genvalgt med fjerdeflest stemmer, oplyser Mette Ravn.

Marianne K. Kristensen var også på valg, men hun valgte ikke at genopstille.

I bestyrelsen sidder desuden Carsten Jul Christensen, Jørgen Brønd og Ole Kramer. De blev sidste år valgt for en periode på to år. Ole Kramer udtræder dog 1. oktober, hvor han erstattes af suppleant Maiken Lorensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler

Læserbrev: Regeringen forhandler lige nu finanslov med dens røde støttepartier. Der er mange krav. Men ingen ser ud til at kæmpe mod den nedslagtning af de frie skoler, som er indeholdt i regeringens udspil for statens budget næste år. Mette Frederiksen kalder sig jo børnenes statsminister, men alligevel har hun sat sin finansminister til at spare hele 300 mio. kr. om året på de frie skoler. Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler, som tusindvis af forældre og børn også her i vores kommune hver dag nyder godt af. Sidste år gik der 121.000 elever på de frie grundskoler i Danmark. Den kommende besparelse truer ifølge skolernes egen forening op mod 100 skoler med lukning og mange flere med dramatisk stigende forældrebetaling. Det kan betyde, det i sidste ende kun er de riges børn, der får realistisk mulighed for at vælge et andet tilbud end folkeskolen. I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent. Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på. Både undervisningsministeren og østjyske folketingsmedlemmer fra regeringspartiet slår om sig med løse påstande om, at friskolerne puger penge i overskud og er overbetalte. Men fakta er, at en fri- og privatskoleelev koster staten mindre end en folkeskoleelev. Og det er slet ikke tilladt for de frie skoler at have overskud, der ikke bruges til at investere i skolen og elevernes udvikling. Jeg - og Venstre - har hele tiden kæmpet friskolernes sag, og det vil jeg fortsætte med. Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, som passer bedst til deres barn. Det er naivt at tro, at man kan redde en skrantende folkeskole ved at nedslagte de frie skoler. Men det er trist nok, hvad der sker lige nu inde bag finansministeriets mure.

Annonce