Annonce
Horsens

Insero-selskab tabte 25 millioner: Nu er det solgt til Holch Povlsen

Kim Søgård blev ansat som administrerende direktør i Insero Horsens i april sidste år. Siden har han stået i spidsen for en turnaround, der senest har ført til frasalg af Brainreader. Arkivfoto: Morten Pape
Insero Horsens skal skabe værdi for de millioner, lokale elkunder har lagt fundament til. Det er Inseros ny strategi, og det levede selskabet Brainreader ikke op til. Derfor er det nu solgt fra.

Horsens: Det har vist sig at være en skidt forretning, at Insero Horsens ved udgangen af 2013 investerede et større millionbeløb for at blive hovedaktionær i en nystartet virksomhed, Brainreader.

- Vi har store forventninger og ser frem til at hjælpe virksomheden på vej til succes, sagde daværende Insero-formand Ulrik Kragh dengang.

Men virksomheden, som har udviklet en teknologi, der kan spore hjernesygdomme som Alzheimers og demens på et tidligt stadium, har i regnskabsårene 2014-2018 sammenlagt haft underskud på 25,2 millioner kroner efter skat.

Dét har Insero Horsens nu taget konsekvensen af. Foreningen har solgt sin ejerandel.

Annonce
Brainreader har udviklet en spændende teknologi med potentiale, men det er en omkostningstung teknologi, og vi kunne ikke se, at vi i Insero kunne udvikle det og skabe værdi i tråd med vores strategi.

Kim Søgård, administrerende direktør, Insero Horsens

Insero skal skabe værdi

Inseros administrerende direktør Kim Søgård fortæller, at salget er sket som led i den strategi, Insero Horsens iværksatte for et års tid siden.

- Siden sommeren sidste år har vi arbejdet med en ny retning med fokus på, at Insero skal være værdiskabende.

- Vi har i den forbindelse kigget på, hvad vi har haft af aktiviteter, selskaber og så videre. Allerede sidste år lukkede vi ned for en del af dem, fordi de ikke tjente penge. Brainreader var også blandt de selskaber, vi gerne ville af med, og det faldt på plads kort tid før sommerferien, siger Kim Søgård.

Ny hovedaktionær er Investo Capital I K/S - et selskab, som Anders Holch Povlsen står bag sammen med et investeringsselskab fra Aalborg. Brainreader har i den forbindelse rykket adressen fra Horsens til Aalborg.

Tog tabet sidste år

Brainreaders bogførte i 2018 af- og nedskrivninger for godt 9,3 millioner kroner, og årets underskud på mere end 15 millioner kroner tærede på egenkapitalen, som dykkede fra et plus på cirka 4,5 millioner kroner til en negativ saldo på cirka 11,6 millioner kroner.

Insero Horsens præsenterede i foråret et årsregnskab for 2018 med et underskud på cirka 101,4 millioner kroner. Det var der flere årsager til, forklarede Kim Søgård dengang - dels at flere af de centrale selskaber ikke leverede som forventet, og dels en konsekvens af oprydningen, hvor der blev afskrevet i stor stil på de lukkede og andre tabsgivende selskaber.

- Det gælder også Brainreader. Vi kunne godt se, at vi ikke kunne få den værdi ud af det, som vi havde håbet, så vi tog tabet sidste år, fortæller direktøren nu.

Han erkender, at det betyder, at selskabet er solgt for mindre, end der blev investeret i 2013, men salgsprisen har parterne aftalt at holde for sig selv, siger han.

Ifølge avisen Børsen har Investo Capital I K/S betalt "et begrænset encifret millionbeløb" for aktierne, og da Insero i 2013 investerede, var der ifølge daværende bestyrelsesformand Ulrik Kragh tale om "et større millionbeløb".

Brainreader har udviklet et program, der ved at analysere hjernens volumen og struktur tidligt kan afsløre tegn på Alzheimers og demens. Det er svær forretningsmodel, fordi omkostningsniveauet er højt og indtjeningen relativ lille, fortæller Kim Søgård, direktør for Insero, som nu har solgt Brainreader fra. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

HIC klar til pokalfinalen

Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];