Annonce
Danmark

Hugo hitter: Her er de mest populære navne

Ida og William var de mest populære navne i 2018. Arkivfoto: Martin Ravn
Mens der ikke er udskiftning på førstepladsen for drenge- og pigenavne, har Hugo gjort comeback på listen.

Ida og William holder fast i førstepladsen som de mest populære pige- og drengenavne i 2018.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2018 fik således 15 ud af 1000 nyfødte piger navnet Ida, mens 19 ud af 1000 drenge fik navnet William.

Det er særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland, at forældrene er glade for Ida, hvor navnet er det oftest givne til piger.

I Region Hovedstaden er det i stedet Ella, der ligger i top, mens Sofia ligger øverst i Region Sjælland. Freja topper listen i Nordjylland.

Annonce

Top ti: De mest populære navne

Her er de ti mest populære drenge- og pigenavnesidste år.
  • Pigenavne:
  • 1: Ida
  • 2: Emma
  • 3: Alma
  • 4: Ella
  • 5: Sofia
  • 6: Freja
  • 7: Josefine
  • 8: Clara
  • 9: Anna
  • 10: Karla
  • Drengenavne:
  • 1: William
  • 2: Noah
  • 3: Oscar
  • 4: Lucas
  • 5: Victor
  • 6: Malthe
  • 7: Oliver
  • 8: Alfred
  • 9: Carl
  • 10: Valdemar

Kilde: Danmarks Statistik.

Hugo er højdespringer

Navnet Hugo er det navn, der har gjort det største hop op ad listen. Fra at være nummer 56 i 2017, blev det i 2018 til en placering som nummer 27.

Blandt pigerne er det Ellie, der har haft den størst stigende popularitet. I 2017 skulle man nemlig ned til nummer 36 på listen, mens man i 2018 kun skal til nummer 24.

Sammenlignet med år 2017 er der dog ikke sket meget i forældrenes præferencer, når man ser på de mest populære navne.

Blandt de 10 mest givne drengenavne er kun ét skiftet ud, mens der for pigernes vedkommende er skiftet to ud.

Det er Emil, der har måtte se sig forvist til en plads uden for de prestigefyldte 10, mens Alberte og Agnes på pigernes side har været mindre populære.

Velkommen på listen er i stedet blevet budt Clara som nummer otte og Karla som nummer 10. Hos drengene har Valdemar gjort sit indtog som nummer 10.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce