Annonce
Danmark

Ingen tørke i sigte denne sommer: Landmænd ånder lettede op

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år, men i år er der vand nok til planterne. Det giver en vis lettelse hos landmændene. Foto: Kim Rune
Sidste år var dansk landbrug plaget af tørke og visnende afgrøder på markerne på dette tidspunkt. Nu er optimismen anderledes høj efter en regnfyldt forsommer, lyder det fra landbruget. Landbrugsbank opfordrer til, at landmændene bruger de gode tider til at konsolidere sig og afbetale på deres gæld.

Økonomi: Rundt omkring i det ganske land vokser afgrøder netop nu frem i grønne farver på markerne, kornet står højt og rapsmarkerne er blomstret i gult. Spoler vi et år tilbage var situationen en helt anden. DMI havde netop erklæret den værste tørke i juni i 10 år, jorden slog revner, og afgrøderne på markerne begyndte at visne efter en måned stort set uden en dråbe regn.

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år. I år ser økonomien anderledes positiv ud for dansk landbrug.

- Landmændene kan ånde lettet op. De har et langt bedre udgangspunkt end sidste år, og vejrforholdene tåler ingen sammenligning. Store dele af landet har fået en stor del af det vand, de skal bruge, og selvom der er områder af landet, hvor det stadig er pænt tørt, så der står langt bedre afgrøder derude, siger Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, der er landbrugets videncenter og en del af organisationen Landbrug og Fødevarer.

Han oplyser, at landbruget trods prisstigninger på afgrøderne sidste år tabte nogle milliarder kroner på tørken. I år stiger omsætningen markant på markdrift, og dansk svineproduktion går ligeledes lysere tider i møde.

- Ovenpå sidste års dårlige høst, så peger det her den rigtige vej og giver et løft for planteavlerne. Svineproduktionen er også inde i en positiv stime nu, men den har haft flere år med dårlige resultater. Derfor er det ikke noget, de bare lige kommer over, fordi priserne stiger i et par måneder. Men det er meget positivt, siger Troels Toft.

Hos Centrovice, den ene fynske landboforening, er der også anderledes postive meldinger set i forhold til sidste år. Her lægger de vægt på balanceret vejr, gode priser på svinekød og stabile mælkepriser.

- Der er ikke noget, der tyder på, vi får de benspænd, der var i sidste års vækstsæson. Vi har haft et godt efterår, og vores afgrøder står godt. Naturen spiller positivt med, siger bestyrelsesformand Torben Poulsen.

Det er dog stadig for tidligt til, den fynske landmand for alvor giver sig ud i en jubeldans. Han mener, der er en lille risiko for, at sommeren bliver så våd, det kan blive svært at høste afgrøderne. Den forbeholdenhed har Troels Toft fra Seges ikke. Han mener, det danske vejr er langt fra at være for vådt.

- Vandreserverne efter vinter var fuldstændig tømt. Afgrøderne står fine og grønne nu og skal virkelig bruge noget vand. Det er ganske perfekt, siger han.

Vestjysk Bank, der har en stor andel af landmænd i sin kundeportefølje, mærker også, at landmændenes arbejdsbetingelser er blevet forbedret i det seneste år både som følge af bedre vejrforhold men også stignede afregningspriser på særligt svinekød.

- Helt overordnet er landbrugets økonomske situation bedre i år end samtidig sidste år. Det er klart, at dengang talte man meget om, at mange landmænd risikerede at gå konkurs. Det ser bedre ud nu, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Han påpeger dog, at landbruget fortsat er meget gældsat og har en høj gældsforpligtigelse. Derfor maner bankdirektøren også til besindighed, selvom økonomien nu ser bedre ud. Han opfordrer landmændene til at konsolidere sig og få afviklet på deres gæld samtidig med, at de øger deres egenkapital.

- Det vi lærte af tørken var, at landmændene skal bruge de gode tider til at blive så godt polstret som overhovedet muligt, så de kan stå imod disse naturkræfter, som vi ikke har meget indflydelse på, siger han.

Hos Seges mener Troels Toft, at politikerne også har et ansvar for, at landbruget bliver selvbærende og robust nok til i fremtiden at modstå en tørke, som vi havde sidste år.

- Det er vigtigt, at politikerne går efter at understøtte produktionen i Danmark frem for at nedlægge den. Det må Mette Frederiksen gerne tage med i sine forhandlinger, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce