Annonce
Horsens

Ingen stillede for alvor det kritiske spørgsmål: Var det Vitus Berings grav?

Vitus Berings kranium - eller...? Fotoet er fra søfarerens grav på Bering Ø. Diskussionen går bl.a. på, om hans tænder var så flotte, som de tager sig ud, eller om de var ødelagt af sygdom og udmattelse. Foto: Horsens Museum

Den Bering-kyndige lektor Natasha Okhotina Lind har i Historisk Tidsskrift stillet spørgsmålstegn ved, om arkæologerne fra Horsens, som i 1991 gravede på Bering Ø, rent faktisk fandt den verdensberømte søfarers grav. Vi ser nærmere på kritikken - og arkæologernes svar.

Horsens: Fandt et dansk hold arkæologer i 1991 de jordiske rester af søfareren Vitus Bering på øen i havet øst for Sibirien, som bærer hans navn?

Ja, siger holdet. Nej, siger Natasha Okhotina Lind, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Hun træder frem med sine argumenter i en 31 sider lang artikel i den seneste udgave af Historisk Tidsskrift.

Naturligt nok har artiklen vakt en del debat - og et svar fra tre af de fire, som var af sted i 1991.

Fra Horsens, hvor Vitus Bering blev født i 1681, stillede Horsens Museum dengang med tre arkæologer: Orla Madsen og Søren Gottfred Petersen samt den nu afdøde leder af museet Ole Schiørring. Den fjerde var arkæolog Svend Erik Albrethsen fra Nationalmuseet.

Her kan du blive lidt klogere på, hvad det hele handler om.

Natasha Okhotina Lind har de seneste mange år haft Vitus Bering tæt inde på livet. Hun, der er af russisk afstamning, står sammen med professor emeritus Peter Ulf Møller bag et omfattende projekt med at finde dokumenter om Bering i de russiske arkiver og formidle dette kildemateriale til danske læsere. Det har bl.a. resulteret i flere bøger og et site på nettet: www.beringpaadansk.ku.dk.

Annonce

Vitus Bering og Kamtjatka-ekspeditionerne

I 1703 skrev en ung Vitus Bering under på de papirer, der sikrede ham arbejde i den russiske flåde.Selv om han helt sikkert ikke havde anelse om det, blev underskriften starten på en karriere, der endte med verdensberømmelse og tilnavnet "Den russiske Columbus".

Bering kom til verden 1681 i Horsens. Han forlod byen som ganske ung og fik arbejde på et dansk handelsskib. I 1703 blev han i Amsterdam hvervet til den russiske flåde, som zar Peter den Store var ved at opbygge.

Under den Store Nordiske Krig (1709-1720) deltog Bering på russisk side. Han avancerede til kaptajn og kom i søgelyset, da Peter den Store efter krigen vendte blikket mod Sibirien, som på det tidspunkt kun var minimalt udforsket.

I 1724 blev Vitus Bering udnævnt til leder af den Første Kamtjatka Ekspedition (1725-1730). På denne rejse opdagede Bering og hans mandskab bl.a., at Asien og Amerika ikke hænger sammen, men at der er et stræde mellem de to verdensdele.

Tilbage i den russiske hovedstad Skt. Petersborg blev der sået tvivl om resultaterne. Derfor blev den Anden Kamtjatka Ekspedition (1733-1743) sat i værk.

For Bering selv endte ekspeditionen tragisk. Han og hans mandskab fik i 1741 kortlagt en del af Alaskas kyst. På vej tilbage strandede deres skib på en lille, øde ø, hvor de ombordværende måtte overvintre. Flere af dem døde, blandt dem Bering i december 1741. De overlevende fik i sommeren 1742 bygget et mindre skib af resterne fra det oprindelige skib og nåede tilbage til fastlandet.

I dag er både Beringshavet mellem Asien og Amerika, Beringstrædet, som adskiller de to verdensdele, og Bering Ø, hvor Vitus Bering døde, opkaldt efter ham.

Vitus Berings grav på Bering-øen, fotograferet af de danske arkæologer. Natasha Lind mener ikke, at kisten svarer til de oplysninger, ekspeditionens overlevende skrev ned. Foto: Horsens Museum.
På den anden Kamtjatka-ekspedition gik det galt for Vitus Bering og besætningen på skibet "Sct. Peter". De nåede ikke tilbage til Kamtjatka, inden vinteren satte ind. Deres skib strandede på den ugæstfrie Bering Ø, hvor de måtte overvintre, og hvor Bering døde i december 1741. Her er strandingen skildret på en senere tegning - lidt frit, for der var ikke to skibe. Arkivfoto
I epilogen til sin artikel benytter Natasha Lind lejligheden til også at sætte spørgsmålstegn ved, om Berings danske næstkommandere, Martin Spangberg, kommer fra Esbjerg. Læg mærke til, at efternavnet er uden s. For navnet Spangsberg - med s - dukker ifølge Natasha Lind først op i 1999, da den prominente esbjergensiske forretningsmand Tage Sørensen ønskede at promovere den danske sømand som lokal. Via s?et kan han kobles sammen med en Spangsberg-slægt i 1600-tallets Jerne Sogn, som nu er en del af den vestjyske købstad. Men, skriver Natasha Lind, to kilder fra 1700-tallet placerer Spangbergs fødested i landsdelen Slesvig, som dengang var en del af Danmark. En tredje kilde udpeger ham godt nok til at være født "ved Varde, i en Lands-Bye, kaldet Jerned". Men Martin Spangberg optræder ikke i kirkebøgerne fra Jerne. Og med d'et sidst i bynavnet henvises måske til landsbyen Jernved nord for Ribe - hvor kirkebøgerne ikke er bevaret. Her statuen af Martin Spangsberg foran Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce