Annonce
Digitalt

Ingen grimme overraskelser i e-boks i weekenden: Post fra kommunen skal modtages på en hverdag

Breve fra den kommunale forvaltning er ikke altid velkomne eller let forståelige. Derfor vil man i Hedensted Kommune nu bestræbe sig på ikke at forstyrre borgerne med post, når de holder fri. Arkivfoto: Mette Graugaard
Breve, digitale afgørelser og opkrævninger fra Hedensted Kommune skal, så vidt det er muligt, ikke modtages når man har fri. Det foreslår et enigt byråd.

Hedensted: Det kan være ganske ubehageligt at modtage en uvelkommen afgørelse eller uventet kommunal opkrævning. Især hvis det sker på en fredag, i en weekend eller dagen før en helligdag, hvor det i flere dage derefter ikke er muligt at få svar på eventuelle spørgsmål til skrivelsen.


Som kommune skal vi gå foran med at skabe passende pauser i det enkeltes liv.

Merete Skovgaard-Jensen, byrådsmedlem for Venstre


Det mener man i hvert fald i Venstres byrådsgruppe i Hedensted Kommune, hvor man derfor har foreslået, at kommunen skal bestræbe sig på ikke at sende sådanne beskeder fra eksempel jobcentret, familieafdelingen eller borgerservice, så de bliver modtaget på eller op til en fridag.

- Hvis man har spørgsmål eller kommentarer til indholdet i det modtagne brev, kan man ikke få fat i en kommunal medarbejder for at drøfte det. Derfor kan man gå i flere dage og bekymre sig. Det er ikke rimeligt, lød det fra Merete Skovgaard-Jensen (V), der præsenterede forslaget på byrådsmødet onsdag aften.

Annonce

Sprogligt servicetjek

Hun mener desuden, at sproget i de kommunale skrivelser i samme ombæring skal have et servicetjek, så det bliver så enkelt, forståeligt og imødekommende som muligt.

Forslaget, der i øvrigt blev enstemmigt vedtaget af byrådet, falder i tråd med et generelt ønske om at skabe mere balance mellem arbejdsliv og familieliv.

- Som kommune skal vi gå foran med at skabe passende pauser i det enkeltes liv, lød det fra Merete Skovgaard-Jensen.

Forvaltningen skal nu undersøge, hvordan det kan lade sig gøre at ændre arbejdsgange, så man undgår at kommunens borgere får digital post fra kommunen op til en weekend eller helligdage.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce