Annonce
Læserbrev

Ingen fradrag til de gule forretninger - I undergraver de faglige fællesskabers sammenhold og resultater

Der, hvor det stikker helt af, er, at Søren Fibiger Olesen selv tror på, at Krifa og de andre gule fagforretninger også er en del af fagbevægelsen. Det er I ikke. Jeres forretninger og jeres kunder er modspillere og ikke medspillere til den danske model.

Læserbrev: Nu hvor de borgerlige ikke længere har regeringsmagten, skal de finde på andet at bruge deres tid på.

Når de så ikke lige slås indbyrdes, langer de i stedet ud efter den etablerede fagbevægelse og deres medlemmer.

Her står de som gale hunde med fråde om munden med påstande om at forsvare befolkningens ret til at organisere sig i den fagforening, han eller hun nu lyster.

De er ikke sene til at bruge ord som mafiametoder og voksenmobning, og jeg kan forstå, at en stor del af disse borgerlige føler sig krænket dybt ind i deres sjæl på vegne af de forurettede.

Senest var Krifas formand ude i en lang reklame for sin virksomhed, hvor han maner til samarbejde og fællesskab, på tværs af fagbevægelsen.

Men lad mig gøre det klart for Søren Fibiger Olesen: Vi har allerede samarbejde og fællesskab på tværs af fagbevægelsen. Og det er vi som sådan godt tilfredse med.

Der, hvor det stikker helt af, er, at Søren Fibiger Olesen selv tror på, at Krifa og de andre gule fagforretninger også er en del af fagbevægelsen. Det er I ikke.

Jeres forretninger og jeres kunder er modspillere og ikke medspillere til den danske model. I undergraver dagligt de faglige fællesskabers sammenhold og resultater.

Og ikke nok med at I nasser og undergraver fællesskabernes opnåede resultater. Samtidig har I også snablen dybt begravet i statskassen, med hvad der i mine øjne er et uberettiget fradrag.

Man får et fradrag, når man er medlem af en samfundsgavnlig forening. Her brillerer de gule forretninger som Krifa og Ase med fraværet af gavn.

Det er ved at være på tide at bede den nye arbejdervenlige regering sikre, at fagforeningsfradraget netop kun er for fagforeninger.

Annonce
Hans Martin Andersen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce