Annonce
Danmark

Naboer frygter larmen - men ingen vil føre kontrol med støjen fra nye kampfly

Hverken Haderslev Kommune eller staten ønsker at holde tilsyn med støjen fra de kommende F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Kommune ønsker at blive fritaget for opgaven med at føre tilsyn med de danske kampfly. Men staten ønsker ikke at overtage, og dermed står kommunen tilbage med ansvaret for at kontrollere, at de kommende og mere støjende F-35-kampfly overholder reglerne. Også selvom kommunen selv siger, at den ikke magter opgaven.

Kampfly: Når Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly fra 2023 lander på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, ønsker ingen myndigheder at kontrollere, om Forsvaret udsætter lokalbefolkningen for mere støj end tilladt.

Haderslev Kommune, som i dag har opgaven med at føre tilsyn med støjen fra kampflyene, kan ikke magte opgaven og har derfor bedt staten om at overtage opgaven. Men det ønsker staten ikke. Det fremgår af et brev sendt fra Haderslev Kommune til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

De nye F-35-kampfly har været en varm politisk kartoffel og har især mødt vrede og afmagt hos lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup. Flyene har vist sig at larme langt mere end forventet, og når flyene kommer til Sønderjylland, vil larmen fra flyene være højere end tilladt for 895 husstande i området. Derfor ærgrer det Haderslev Kommune, at staten ikke vil overtage opgaven med at sikre, at støjreglerne bliver overholdt, og at kommunen derfor fortsat ser ud til at skulle føre tilsyn med støjen.

- Opgaven er allerede meget kompliceret, og bliver kun mere kompliceret og omfattende, når F-35-kampflyene opererer fra Skrydstrup, siger kommunaldirektør i Haderslev Kommune Willy Feddersen.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kan ikke varetage tilsyn

Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har kunnet overholde grænsen i Haderslev Kommunes miljøgodkendelse for, hvor meget de nuværende 44 F-16-kampfly må larme. Uden at orientere beboerne i området omkring Flyvestationen. Overtager staten ikke opgaven, vil det fortsat være Haderslev Kommune, der skal føre tilsyn med støjen. En opgave, som borgmester H. P. Geil (V) tidligere har fastslået, at kommunen ikke kan varetage, og derfor helt usædvanligt har bedt staten hjemtage.

- Jeg erkender, det er en højst usædvanlig situation, men vi beder også om, at man fra statens side anerkender, at der med kampfly og militære hensyn er tale om et enestående og nationalt projekt, og at vi som kommune under disse forhold ikke på ordentlige vilkår kan varetage vores tilsynspligt, sagde han sidste år til JydskeVestkysten.

I samme ombæring fortalte han, at der er en række tilfælde, hvor forsvaret ikke behøver oplyse offentligheden - og heller ikke tilsynsmyndigheden - om sine aktiviteter - eksempelvis i krigslignende situationer og når et fly fra en fremmed nation krænker dansk luftrum og et afvisningsberedskab går på vingerne. Alene i 2017 gik danske F-16 fly på vingerne 39 gange for at beskytte dansk luftrum - næsten en fordobling i forhold til 2016.

Ingen grund til bekymring

Det er koncernstyringdirektør i Forsvarsministeriet Per Pugholm Olsen, som i en telefonsamtale med Willy Feddersen for et par uger siden gav besked på, at Miljøstyrelsen ikke vil påtage sig opgaven som tilsynsmyndighed. Han bekræfter, at det efter drøftelser mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet blev aftalt, at staten ikke vil overtage tilsynsopgaven.

- Vurderingen har været, at det at føre tilsyn ikke er vanskeligere end, at det kan Haderslev Kommune godt varetage. Derfor er der ikke grundlag for at hjemtage opgaven, siger han.

Haderslev Kommune beder staten overtage, fordi kommunen ikke kan opfylde tilsynspligten. Er det ikke problematisk for borgerne, at staten så ikke vil overtage opgaven?

- Hvis det er et objektivt faktum, at de ikke kan, så er det selvfølgelig problematisk. Nu har vi endnu ikke udgivet den kommende regulering af støjen, så jeg er ikke sikker på, at man har fuldt oplyst grundlag, så man entydigt kan sige, at det kan de ikke. Det er vores vurdering, at det vil de kunne. Men om det betyder, at de skal erhverve sig ekstra kompetencer eller kræfter til at løse opgaven, må kommunen forholde sig til, siger Per Pugholm Olsen.

Han mener, at de seneste års fokus på støjen har gjort både kommunen og forsvarsministeriet så meget klogere på støjgener fra flyvestationen, og at der ikke er grund til at være bekymret for, at kommunen i fremtiden kan varetage opgaven med at holde øje med, om naboerne igen bliver udsat for mere støj end tilladt.

Avisen Danmark ville gerne høre, forsvarsminister Trine Bramsens (S) holdning til sagen. I et skriftligt svar meddeler hun dog blot, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, mener ikke, at det giver anledning til bekymring, at Haderslev Kommune skal føre tlsyn med støj fra kampflyene, selvom kommunen ikke mener, at den kan opfylde tilsynspligten. Arkivfoto: Jacob Schultz
De første F-35-kampfly ankommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Her er et billede fra i sommer, hvor norske kampfly var på besøg i Sønderjylland for et demonstrere støjniveauet fra kampflyene. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Avisen Danmark har spurgt forsvarsminiser Trine Bramsen (S) om hendes holdning til, at staten ikke hjemtager tilsynsopgaven, selvom Haderslev Kommune beder staten om det. I et skriftligt svar oplyser hun dog blot, at hun har modtaget brevet, og at det vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce