Annonce
Læserbrev

Infrastruktur. Vejen til et bedre klima

Læserbrev: En udbygning af Horsens Havn er et godt bidrag til et bedre klima. Når skibe transporterer gods sparer vi tusindvis af diesellastbiler væk fra vores veje. Ved godstransport på skibe er CO2-udledningen pr. ton last pr. km ca. 10 gange mindre end ved CO2-udledningen pr. ton last pr. km ved godstransport på lastbil. Altså skal vi have alt det gods, vi kan få, flyttet over på skibe. Vi skal derfor i Horsens sikre og udbygge vores erhvervshavn. Og alle ansvarlige er enige om, at vi af hensyn til klimaet skal handle nu.

Derfor er det flot, at flertallet i Horsens Byråd har sat Vestvejens forlængelse til havnen i værk nu. Herved sikres og udbygges byens infrastruktur med god og let adgang til og fra havnen. Det var også det, de største borgermøder sagde til politikerne forud for det seneste kommunalvalg. Så her er overensstemmelse mellem byråd og byens borgere om infrastruktur til fremme af bedre klima.

En velfungerende havn fremmer samtidig det omkringliggende erhvervsliv, så Horsens får flere gode arbejdspladser. Herved undgår vi vores by bliver en soveby, og vi har hermed fortsat en aktiv arbejder-, handels- og uddannelses-by.

Det sætter vi og vores mange medlemmer i fagforeningerne i Horsens meget pris på.

Man kan lidt forenklet sige, at Vestvejens forlængelse til havnen, bliver vejen til et bedre klima.

Ivan Hersland
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Elegant midtbanespiller månedens spiller i Superligaen - Esbjerg fyrer træneren, men assistenten er ikke i spil som afløseren.

Leder

Leder: Tirsdag morgen går alting lidt hurtigere på hsfo.dk

Nye briller, ny frisure eller et slips, der matcher efterårets farver - de fleste af os trænger til at få vores "look", som det hedder på nydansk, forfrisket en gang imellem. Og det gælder såmænd også Horsens Folkeblads hjemmeside, www.hsfo.dk, som tusindvis af horsensianere - flere og flere - klikker ind på hver dag. Den tekniske stab, der designer hjemmesiden, har arbejdet længe og målrettet med en opdatering, og i morgen tidlig, tirsdag klokken 4, går det nye hsfo.dk så i luften. Helt synligt vil det være, at hjemmesiden har fået nyt design og nye skrifter - men opdateringen indeholder også en række tekniske forbedringer, som vil komme læserne til gavn. Først og fremmest er den nye hjemmeside endnu hurtigere med nyhederne end den nuværende. Nyhederne kommer hurtigere ud i verden, når vi på redaktionen trykker "offentliggør" - og hjemmesiden reagerer mere tjept, når du som læser klikker på artikler og/eller billeder. Det nye design gør det samtidig muligt for os at præsentere flere nyheder ad gangen, især for dem, der følger med på en pc. Den nye hjemmeside er naturligvis også tilpasset iPads og mobiltelefoner, men her sætter skærmstørrelsen en begrænsning for antallet af overskrifter. Det bliver nemmere at finde frem til dagens e-avis, hvor man kan bladre gennem siderne ligesom i den trykte avis. E-avisen får simpelthen en fast kasse på forsiden. Som noget nyt er det muligt at få en digital assistent - "hun" hedder Athena - til at læse nyhederne op. Det kan både være en fordel for dem, der måtte have svært ved at læse, og for dem, der for eksempel vil høre nyt, mens de kører bil. Endelig bliver det nemmere for læserne at udnytte og tilpasse vores nyhedsbreve, hvor man hver dag får en e-mail med de vigtigste overskrifter. Vi ved, at mange af jer, der læser den trykte avis, også følger med på nettet. Og vi håber og tror, at I vil synes godt om det nye hsfo.dk. Skulle der vise sig børnesygdomme - så tøv ikke med at kontakte redaktionen eller avisens Kundeservice. God fornøjelse i morgen klokken 4.

Annonce