Annonce
Ikast-Brande

Indvielse af bro og sti ved Elværkssøen

Broen kom på plads 7. november - på årsdagen for dæmningsbruddet i 2013. Foto: Ikast-Brande Kommune
Ny bro og sti ved Elværkssøen ved Brande er ved at være klar.

Brande: Den 14. december indvies og åbnes ny bro og sti ved Elværkssøen ved Brande.

Indtil for seks år siden var turen rundt om Brande Elværkssø et yndet udflugtsmål for naturelskere i Brande og omegn. Siden er der løbet meget vand i åen: Elværksdæmningen skyllede væk i 2013, søen forsvandt, og Skjern å gik tilbage til sit oprindelige leje fra før 1910.

Området er blevet overtaget af Bestseller, som vil gøre området mere rekreativt og åbent for borgerne – blandt andet med shelterpladser, hvoraf den første allerede indrettet i den østlige del af området.

Muligheden for at gå rundt om Elværksøen forsvandt dengang, men nu er der sket noget. I Ikast-Brandes visioner og pejlemærker lægger byrådet vægt på at skabe liv i hele kommunen og peger bl.a. på, at borgerne sammen med kommunen arbejder med ideer og løsninger - og denne udfordring har en lille flok entusiaster i Flø området nu arbejdet på i tre år, og de kan med indvielsen af en ny bro over åen og en renoveret sti fra Højmarksvej til Arvad Møllevej slå to fluer med et smæk:

Med broen over Skjern Å bliver det igen muligt at gå rundt om området og nyde den historiske og fantastiske natur nord for Brande. Og stien fra Højmarksvej til Arvad Møllevej er næstsidste etape af fuldførelsen af 'Den Skæve Bane', som er en vandre- og cykelsti fra Grindsted over Brande til Funder ved Silkeborg. Arbejdsgruppen fra Flø foreslog i 2016 at føre stisystemet nord for Brande væk fra Dørslundvej og over på den oprindelige 'Skæve Bane' med en lille 'smutvej' over Skjern Å og op til Arvad Møllevej – hvorfra man igen kan komme op på den gamle banedæmning.

Til finansiering af projektet ansøgte arbejdsgruppen Energistyrelsens 'Grøn Ordning' – penge som blev tilgængelige, da fire store vindmøller blev opført i Flø i 2013, og loven foreskrev, at der for hvert vindmølleprojekt skulle indbetales penge til en 'Grøn Pulje' til styrkelse af lokale landskabelige, kulturelle og rekreative værdier, som kan være med til at styrke accepten af vindmøllerne. Af det samlede projekt blev kun etapen fra Højmarksvej til Arvad Møllevej til 735.000 kr. bevilliget – men arbejdsgruppen vil efterfølgende forsøge at rejse pengene til sidste etape og færdiggørelse af strækningen med renovering af banedæmningen fra Arvad Møllevej til Usseltoft.

Indvielsen den 14. december starter kl. 11.00 med musik og udskænkning og brune kager fra Bestseller, taler af formanden for Ikast-Brande teknik- og miljøudvalg Henrik Engedahl, Kim Sindt fra Bestseller, direktør Teil Bechmann Pedersen fra Give Steel. Snoren klippes af formanden fra Brande City Preben Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce