Annonce
Hedensted

Indvandrerbørn skal lære dansk, før de må komme i skole

Hedensted Kommune oprettede i 2016 nogle særlige ungehold for flygtningebørn i alderen 14 til 17 år som erstatning for modtageklasserne. Nu gør en ny lovgivning det nødvendigt at vende tilbage til modtageklasserne, hvor der er krav om særskilt danskundervisning. Arkivfoto: Mads Hansen
Hedensted Kommune genindfører til sommer på grund af et nyt lovkrav de såkaldte modtagelsesklasser, hvor indvandrerbørn skal lære dansk, inden de kan begynde på en almindelig folkeskole. Udvalgsformand kalder det et skridt tilbage for integrationen.

Hedensted: Når udenlandske familier flytter til Hedensted Kommune, begynder børnene i alderen fem til 13 år typisk i den lokale folkeskole fra dag et, mens de lidt ældre børn kommer på et særligt ungehold, inden de indsluses i det almindelige skolesystem. Men den praksis er fra august næste år ikke længere lovlig.

Børne- og undervisningsministeriet har sendt et såkaldt hyrdebrev ud til alle landets kommuner, hvor de skriver, at mange kommuner er nødt til at lave om på deres nuværende praksis for at leve op til den nye lov.

Det gælder blandt andet Hedensted, og læringsudvalget har derfor taget stilling til, hvordan man fremover kan sørge for, at nyankomne indvandrerbørn lærer dansk hurtigst muligt - og inden de begynder i en almindelig folkeskole.

Annonce

- Vi har været glade for den ordning, vi har haft i Hedensted, men den lever ikke op til den nye lovgivning, og derfor er vi nødt til at genindføre modtagelsesklasserne. Det er ærgerligt, for det giver en ekstra regning, og som jeg ser det, er det et tilbageskridt for integrationen, siger formand for læringsudvalget Ole Vind (V).

Lokal folkeskole er vigtig

Udvalget har valgt, at der skal oprettes modtagelsesklasser tre steder i kommunen, og det bliver første station for de nyankomne børn, mens næste station er er det almindelige skolesystem. Men her sendes de altså først videre til, når de har nået et basisniveau af dansk.

I dag kommer tosprogede børn under 14 år direkte ind i en almindelig klasse, og så lærer de blandt andet dansk ved at arbejde alene i særlige materialer, når det er muligt. Fremover skal de i stedet starte i en modtagelsesklasse. Arkivfoto: Søren E. Alwan

- De kan være i modtagelsesklasserne i op til to år, og hovedformålet her er at lære dansk. Men i den tid forringer man muligheden for en hurtig integration. Den lokale folkeskole spiller en vigtig rolle for integrationen, fordi det er her, børnene får venner, og her, man kommer som familie og lærer andre familier at kende. Men nu bliver vi nødt til at sende børnene væk fra lokalmiljøet i den første tid, de er her, siger Ole Vind.

Annonce

Integration før sprog

Han erkender, at det kan være svært at begynde i en almindelig folkeskole uden at kunne dansk, men mener på den anden side, at det kan være den hurtigste vej til at lære det.

- Vi har hidtil sat integration før sprog, men det er også fordi, vi tror på, at man hurtigere bliver bedre til sproget, når man er integreret. Vi ved, at den lokale folkeskole og forældrenes arbejde er de to største "drivere" for vellykket integration, siger Ole Vind.

Det siger loven

Tosprogede børn og unge i alderen 5-18 år ankommet inden for de sidste to år uden de nødvendige dansksproglige forudsætninger for at indgå i almenundervisningen, har krav på basisundervisning.

Sprogstøtten kun som en integreret del af almenundervisningen er i strid med lovgivningen vedr. dansk som andetsprog.

Basisundervisningen skal foregå uden for klassens rammer, enten på hold, som enkeltmandsundervisning eller i modtagelsesklasse.

Den almindelige tildelingsmodel har hidtil givet skolerne nogle ekstra penge til at sørge for, at de nyankomne indvandrerbørn kunne få noget ekstra undervisning i dansk. Skolerne har selv organiseret, hvordan det er foregået.

Ole Vind forventer dog, at den nye ordning bliver dyrere.

- Jeg kan ikke sætte tal på endnu, men det kommer til at koste flere penge end i dag, når vi skal have modtageklasser. Det vil være meget forskelligt, hvor længe børnene går i klasserne, da de kommer med meget forskellige forudsætninger, siger Ole Vind.

Hvor de udenlandske børn for nogle år siden især kom fra Syrien, er det i dag østeuropæiske familier, der fylder mest i statistikken.


Den lokale folkeskole spiller en vigtig rolle for integrationen, fordi det er her, børnene får venner, og her, man kommer som familie og lærer andre familier at kende. Men nu bliver vi nødt til at sende børnene væk fra lokalmiljøet i den første tid, de er her.

Ole Vind (V)


Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce