Annonce
Erhverv

Industrien griber i egen barm: Skuffelsen er helt enorm, men vi har sovet lidt i timen

Henning Dam er tidligere direktør for Hedensted-virksomheden Flextek. I dag er han medejer og direktør af MJC Metal i Esbjerg samt byrådsmedlem i Vejle. Han er også leder af Industritekniker.nu og af industriens supportteam i Horsens-ormådet. Han ærgrer sig gul og blå over, at aktørerne lod sig passivt begrænse af corona. Arkivfoto
Tilmeldingen til den ellers populære industritekniker-uddannelse har svigtet i år, og det kommer bag på branchen. Men set i bakspejlet skulle alle have gjort noget mere, siger leder af charmeoffensiv.

Horsens: Hvad skete der lige der?

Det spørgsmål svæver som metaller i luften hos en lang række af metalbranchens parter, der kan konstatere, at kun et fåtal i år har tilmeldt sig uddannelsen til industritekniker på Learnmark i Horsens. Kun seks elever begynder uddannelsen på mandag - sidste år var det 29.

Det er ifølge Johannes Saugbjerg, Vola-direktør samt lokalformand for Dansk Industri (DI), alt for lidt. Lokale virksomheder har brug for flere industriteknikere, nu og i fremtiden, fastslår han.

Derfor skal der nu gøres en indsats for at genvinde de unges interesse for uddannelsen, mener DI-formanden, og det har han han allerede været i dialog med flere af branchens aktører omkring, siger han.

- DI, virksomhederne, supportteamet og Dansk Metal - alle har vi lige nu den sammen undren: Hvad skete der lige der?

- Og før vi kan gøre noget anderledes, må vi finde årsagen. Det vil vi nu gå i dialog med Learnmark om. Vi har brug for hjælp til at finde ud af, hvorfor det er endt, som det er. Jeg forventer, at skolen har en fornemmelse af, hvad der rører sig blandt eleverne, siger Johannes Saugbjerg.

Det er svært at redde noget her og nu, tilføjer DI-formanden.

- Men måske skal vi drøfte, om der er behov for et løft af uddannelsen, og vi må se på, hvordan skolen bedst kan understøtte de uddannelser, der er behov for, siger han.

Han understreger vigtigheden af at få udlært flere til faget:

- Vi står med store årgange, der nærmer sig pensionen, og hvis vi skal bevare virksomhederne, skal der uddannes flere. Mange af de lokale virskomheder i industrien er eksportvirksomheder, som et vigtigt led, når regningen efter coronaen skal betales, så det er ikke uden betydning, fastslår Johannes Saugbjerg.

Annonce

Også industriens ansvar

Mens interessen for industriens uddannelse halter i år, er der boost i byggeriets.

Men DI-formanden mener ikke, at det handler om, hvorvidt andre brancher har snuppet de unge på bekostning af industrien.

- Det vil være en ufrugtbar diskussion. Jeg mener ikke, der er tale om et nul-sums spil, men plus-sums spil, hvor vi alle har glæde af større opmærksomhed omkring erhvervsuddannelser, siger han.

Johannes Saugbjerg, lokalformand for Dansk Industri, havde ikke set det komme, at tilslutningen til uddannelsen pludselig dykkede. Arkivfoto: Ingeborg Faurholt

Johannes Saugbjerg anerkender, at industrien også selv har et ansvar for at promovere uddannelsen. Det har den også gjort med succes de seneste år. For fem år siden, da branchen stod i samme situation, slog lokale kræfter sig sammen om forskellige tiltag, som hurtigt bar frugt.

I år har coronaen imidlertid spændt ben for både uddannelsesmesser, virksomhedsbesøg og en række af industriens iniativer som eksempelvis ledere og lærlinge, der rykker ud for at fortælle om uddannelsen.

Annonce

Har passivt ladet sig begrænse

Henning Dam, som står i spidsen for charmeoffensiven Industritekniker.nu og for det såkaldte supportteam såvel i Horsens som på landsplan, fortæller, at det ikke kun er Horsens, der lige nu kigger langt efter de kommende industriteknikere.

- Det er ikke alle steder, men desværre en tendens flere steder. I Vejle er der 12 tilmeldte, men der skulle vi også gerne have haft 25-30, siger han.


Skuffelsen er helt enorm, for der var ellers ekstra mange på efterårets grundforløb 1, så der var flere at tage af. De har desværre bare valgt alt mulig andet.

Henning Dam, leder af supportteam


Han peger ligesom Johannes Saugbjerg på, at coronaen har gjort det svært at komme ud og præge de unge.

- Det er simpelthen så ærgerligt, men det er også træls at give coronaen hele skylden. Vi må gribe i egen barm og erkende, at vi passivt har ladet os begrænse af coronaen, siger han.

I 11. time før skolestarten på mandag har supportteamet nu stablet et online-arrangement på benene, som blev gennemført torsdag for en række Learnmark-elever, der allerede har valgt en anden uddannelse. Her fortalte Henning Dam, hvor meget industrien har brug for de unge, og hvad den kan tilbyde dem nu og i fremtiden. To netop udlærte industriteknikere supplerede med deres erfaringer med uddannelsen samt fremtidsdrømme.

- Det er bare for sent. Det er klart, at det er svært at påvirke unge, som allerede har valgt noget andet. Det her online-arrangement skulle vi have lavet i november. Vi skulle allesammen have gjort noget mere tidligere, siger Henning Dam.

Det laver en industritekniker

Industriteknikere kaldtes tidligere maskinarbejdere.

De arbejder i højteknologisk produktion i jern- og metalindustrien, hvor de er med til at fremstille og vedligeholde maskiner, maskindele og produktionsanlæg.

På nogle virksomheder arbejder man med computerstyret konstruktion, og produktion. Industriteknikeren indstiller og programmerer de computerstyrede maskiner.

På andre virksomheder arbejder man mere traditionelt med f.eks. manuelt styret drejning og fræsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Første tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

Annonce