Annonce
Læserbrev

Indlæg i ringvejs-debat: Hvor stor en omvej vil du køre?

Læserbrev: Ringvejen langs Klokkedal til havnen "sælges" som en trafikal løsning, der vil forhindre kødannelse på Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade, samt lede den tunge trafik til og fra havnen uden om byen. Det er, efter min opfattelse, en illusion, som ikke har hold i virkeligheden. Tallene taler deres eget tydelige sprog.

For lastbilernes vedkommende er den direkte vej fra motorvejen via afkørsel C til havnen en strækning på 5,7 km. Hvis de vælger afkørsel Syd er turen 14 km. De skal altså køre næsten tre gange så langt og samtidig passere fem rundkørsler undervejs.

Bilisterne står over for samme valg, når de kommer fra motorvejen, men har undervejs muligheden for at forkorte ruten mod centrum, enten ved at dreje fra ad Vejlevej eller senere Bjerrevej, hvis afkørsel Syd vælges.

For beboerne i Horsens syd er problemstillingen den samme. De to afgørende knudepunkter er krydset ved Bankagervej/Bjerrevej og Strandkærvej/Bollervej/Bjerrevej. Her skal bilisterne fremadrettet træffe et valg, hvis de skal mod Bilka og centrum.

Den direkte vej fra krydset Bankagervej/Bjerrevej er 2,8 km. Hvis den kommende ringvej vælges, er vejen 7,5 km lang, og man starter med at skulle køre 1,2 km i modsat retning ud af byen mod Bjerre for at komme på ringvejen.

Den direkte vej fra krydset Strandkærvej/Bollervej/Bjerrevej til Bilka er 1,7 km. Hvis den kommende ringvej skal vælges, er vejen 5,5 km lang og her starter man med at køre 2,3 km ud af byen mod Glud, for derefter at dreje ned af en tilkørselsrampe til ringvejen.

Derfor har en uafhængig infrastruktur ekspert også sat spørgsmålstegn ved samfundsøkonomien i projektet. Der er simpelthen for få bilister og lastbiler, som vil bruge ringvejen, specielt i forhold til anlægsbudgettet på minimum 240 millioner kroner.

Ringvejen langs Klokkedal til havnen er i virkeligheden en omvej, som man håber, alle andre vil bruge. I sidste ende er spørgsmålet meget simpelt; Vil du selv køre tre gange så langt?

Annonce
Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

Annonce