Annonce
Udland

Målinger ved indisk valgs afslutning viser sejr til Modi

Narinder Nanu/Ritzau Scanpix

I alt 900 millioner har kunnet stemme ved verdens største demokratiske valg i Indien.

Et spændingsfyldt maratonvalg i Indien, der er blevet holdt over syv runder siden 11. april, blev søndag afsluttet med den syvende og sidste valgrunde.

Efter de sidste valgsteder var lukket, viste valgstedsmålinger, at premierminister Narendra Modi udbygger sit flertal og sikrer sig endnu en periode i regering.

Der var tidligt på dagen lange køer ved stemmelokalerne i de otte nordlige delstater, hvor verdens største demokratiske valg blev afsluttet.

Alle stemmer tælles op torsdag, og her ventes resultat offentliggjort.

I alt har 900 millioner indbyggere - fra Goas strande over slumkvartererne i Mumbai til klostrene i Ladakh i Himalayabjergene - kunnet stemme ved valget, der blev afsluttet søndag aften klokken 18.00 (klokken 14.30 dansk tid).

En valgstedsmåling fra India Today Axis giver Modis alliance NDA mellem 339 og 365 mandater i parlamentet med 545 medlemmer.

Langt bagefter kommer hovedrivalen, Kongresspartiet, som står til mellem 77 og 108 mandater.

Modis alliance vandt ved valget i 2014 336 pladser.

I en anden valgstedsmåling, der offentliggøres af Todays Chanakya, så vil NDA få omkring 350 pladser.

Valgstedsmålinger har dog ikke det bedste navn i Indien. De har tidligere vist sig mindre præcise. Men den overordnede tendens plejer de at ramme.

Under valgkampen har Modis eget hindu-nationalistiske parti BJP spillet mere på manden end på partiet. Man har understreget hans image som en "stærk mand" over for Pakistan.

Oppositionen, som ledes af Kongresspartiet og dets leder, Rahul Gandhi, beskylder Modi for at skabe politisk splittelse og ødelægge landets økonomi.

Den 68-årige Modi og den 48-årige Gandhi har næsten dagligt råbt fornærmelser mod hinanden. Premierministeren kalder sin rival for "et fjols", mens Gandhi kalder Modi for "en tyv".

I dagbladet Hindustan Times skrev den politiske kommentator Karan Thapar, at Modis kampagne har spillet mest på vælgernes "indre frygt og usikkerhed". Han kritiserer også Gandhis kampagne.

De kommende år ventes Indiens økonomi at vokse sig til verdens femte største. Men Modi-regeringen har ikke formået at skabe job til millioner af indere, som hver måned kommer ud på arbejdsmarkedet.

Samtidig med store økonomiske problemer har spændinger taget til i nogle områder, hvilket har ført til lynchninger af muslimer og af dalitter, som tilhører den laveste og fattigste kaste i landet.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce