Annonce
112

Indbrudstyve anholdt på fersk gerning - løsladt af dommer

To mænd blev tidligt mandag morgen anholdt af politiet, kort efter de var brudt ind i et hus i Tyrsted. De blev sigtet for tre indbrud men senere på dagen løsladt af en dommer. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe

Horsens: To mænd på 25 og 26 år fra hhv. Horsens og Vejle blev tidligt mandag morgen anholdt, da de blev snuppet på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i en villa på Ærenpris i Tyrsted.

- Mændene var brudt ind i en villa, hvorfra de havde stjålet designermøbler. De blev anholdt på stedet kl. 6.31, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Tidligere på morgenen blev de to mænd spottet i forbindelse med et indbrud hos Daka på Lundagervej i Løsning. Ifølge Stig Simonsen knuste mændene her en rude og stjal to stole og en loftslampe fra virksomhedens forhal, inden de stak af.

Bilen, de stak af i, var stjålet i forbindelse med et indbrud, som er sket i tidsrummet mellem lørdag eftermiddag og mandag morgen i en villa på Falstersgade i Horsens. Der er tale om en hvid firmabil af mærket Ford Transit Custom. Den indeholdt ifølge politiet en hel del forskelligt elværktøj, da den forsvandt.

Efter anholdelsen blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør. Her erkendte de, at de stod bag de tre indbrud. Herefter valgte dommeren ved Retten i Horsens at løslade dem. Den afgørelse har anklagemyndigheden dog valgt at kære til landsretten, som nu skal tage stilling til, om de to mænd skal anholdes påny.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Wengel rejste fra Melbourne til Horsens: Det var den mest syrede tur

Annonce