Annonce
Ikast-Brande

Ildsjæle vil gerne udvide idrætshal - men udfordres af stigende priser på byggeri og energi

Ejstrupholm Hallen har lignet sig selv i mange år, men pladsen er nogle steder ved at blive for trang. Derfor har der længe været planer om en udvidelse. Arkivfoto: Peter Hald
Bestyrelse vil gerne i gang med udvidelse af Ejstrupholm Hallen - men det kniber med pengene.

Ejstrupholm: De stigende priser på byggeri og energi medfører, at den planlagte udvidelse af Ejstrupholm Hallen bliver dyrere end beregnet, og at projektet kommer senere i gang end ventet.

Men bestyrelsen for hallen - der er en selvejende institution - er fast besluttet på at gennemføre udvidelsen af Ejstrupholm Hallen, der i flere år har savnet plads. Ikke mindst er omklædningsfaciliteterne for håndboldspillerne ret begrænsede, og også motionister og fitness-folket har brug for bedre forhold.

Derfor vil hal-bestyrelsen nu overveje, hvordan man bedst kommer videre med projektet, og en af metoderne kunne være at søge opbakning og støtte fra borgere og virksomheder i Ejstrupholm og opland - og søge fonde, lyder det fra hallens bestyrelsesformand Lars Andreasen.

Annonce

- Det kunne jo være, at nogen vil bidrage. Vi har set nogle gode eksempler på lokal opbakning i det store projekt med at forskønne det gamle lystanlæg her i Ejstrupholm. Her er der udført et fantastisk arbejde, og gruppen bag projektet har virkelig været dygtige til at få både økonomisk og praktisk hjælp, siger Lars Andreasen.

Han understreger dog, at med hensyn til udvidelsen af hallen vil det kræve, at man sætter professionelle byggefirmaer og håndværkere på opgaven, så anvendelse af frivillig arbejdskraft til hal-udvidelsen vil være forholdsvis begrænset. Men muligheden for at søge støtte fra det lokale erhvervsliv og fra fonde og andre parter skal undersøges, mener Lars Andreasen.

- Der er ingen tvivl om, at projektet vil blive dyrere, så enten skal vi have flere penge eller skære nogle af ønskerne fra, siger han.

Lån vil belaste driften

Foreløbig lyder budgettet på 7,5 millioner kroner, og det omfatter blandt andet med en multisal, en springgrav, nye lokaler til motionister, fitness og spinning og ikke mindst en udvidelse af omklædningsfaciliteterne og toiletterne - herunder et nyt handicaptoilet med ekstern adgang.

Ejstrupholm Hallen har fået en kommunal lånegaranti, men lån skal betales tilbage, og spørgsmålet er, hvor meget hallens drift kan bære, lyder det fra Lars Andreasen.

Håbet er stadig at komme i gang i et eller andet omfang i år, men der er et stykke vej endnu.

- Vi forsøgte at indhente nogle tilbud lige før jul fra tre firmaer. Den ene ville give et svar, men manglede lige det sidste med materialer, det andet firma var ikke interesseret lige nu, og det tredje firma havde ikke tid. Derfor har vi udskudt den proces en måned eller to og håber at få nogle priser. Derefter overvejer vi at indkalde til et borgermøde for at se, hvordan vi kan finde flere penge - eller skære i ønskerne, forklarer hal-formanden.


Der er muligt, at vi kan finde nogle flere penge. Vi har jo ikke været i gang med at undersøge, hvor meget lokalbefolkningen kan støtte.

Lars Andreasen

- Vi har arbejdet ud fra nogle overslag, og vi har været begrænset af er, at tilsagn om lånemuligheder jo ikke giver os penge i hånden. Her er vi jo nødt til at afvikle afdragene af vores bestående driftsbudget. Spørgsmålet er så, hvad vi magter at afvikle - kan vi betale ydelserne på lånene? Det har været en udfordring at få driften til at hænge sammen med de lånemuligheder - og så bliver vi ramt af prisstigninger både på materialer og samtidig stigninger på vores energiforbrug. uddyber Lars Andreasen.

Ejstrupholm Hallen

Ejstrupholm Hallen blev taget i brug i 1973 med det formål at dække behovet for idrætsudøvelse fra de lokale sportsforeninger og Ejstrupholm Skole.

I 1975 blev der indrettet billardlokale, og i 1982 anlagde Ejstrupholm Tennisklub to tennisbaner i nærheden af hallen.

I 1998 gennemførte man en større haludvidelse, så idrætshallen kan tilbyde scenefaciliteter, et stort sportslokale, billardlokale, tre mødelokaler og cafeteria.

- Der er muligt, at vi kan finde nogle flere penge. Vi har jo ikke været i gang med at undersøge, hvor meget lokalbefolkningen kan støtte. Vi ved foreløbig, at vores antenneforening vil støtte os i et eller andet omfang, tilføjer han.

Så det kan blive til en runde i lokalbefolkningen og hos sponsorer?

- Ja, og også hos andre i øvrigt - fonde for eksempel. Hos fonde står hal-udvidelser dog ikke øverst på listen, siger Lars Andreasen.

En del af processen i forhold til kommunen har været i gang:

- Kommunen har været velvillig med, at en del af midlerne fra Sløjfe-projektet er øremærket til hal-udvidelsen - det er vi rigtig glade for. Der har vi 2,5 millioner kroner stående på den konto. Og så har vi fået en kommunegaranti for et lån. Det løser bare ikke vores problemer ret godt - som nævnt skal vi selv afdrage lånet efterfølgende af vores almindelige budget - og vi kan jo ikke lige pludselig få en masse ekstra lejeindtægter. Det er ikke så nem en kabale, konkluderer Lars Andreasen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce