Annonce
Skanderborg

Ild i juledekoration: Familiens stue udbrændte

Østjyllands Brandvæsen måtte fredag morgen rykke ud til en brand i en villa i Ry. Den startede formentlig i en juledekoration. Genrefoto: Martin Ravn/Scanpix
1. juledag fik en dramatisk start for en familie i Ry, der måtte slå alarm, da der var gået ild i en juledekoration.

RY: Det var formentlig en juledekoration, der fredag klokken 9.17 var skyld i, at en familie på Siimvej i Ry måtte ringe 112.

- Hele stuen udbrændte og resten af huset er røg- og sodskadet. Så familien får en træls efterjul, fortæller indsatsleder Anders H. Jensen fra Østjyllands Brandvæsen.

Branden opstod, mens moren i familien var på badeværelset.

- Da hun kom til tilbage, var der røg i hele huset. Hun fik vækket sin mand og søn, som sov, og ringede efter hjælp, fortæller indsatslederen, der oplyser at ingen i familien er kommet noget til.

Branden var skyld i sprængte vinduer i stuen og og sodskader, så huset bliver ikke beboeligt lige foreløbig.

Anders H. Jensen minder om, at det er vigtigt at være opmærksom på juledekorationerne.

- Særligt på denne tid, hvor de er blevet knastørre. Får ilden først fat, så går det rigtig stærkt, så det er vigtigt at holde meget øje med dem og gøre brug af en røgalarm, der kan advare hurtigt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce