Annonce
Østjylland

Ikonisk herretøjsforretning lukker i Jægergårdsgade: - 50 år bag skranken må være nok

"Ophørsudsalg", står der på ruden ved Windsor i Jægergårdsgade. Når der ikke er flere varer, lukker butikken i nummer 64, fortæller ejeren til Stiften. Foto: Tobias H. Niebuhr
Siden 1957 år er der blevet handlet herretøj i Jægergårdsgade 64. Men inden længe er det slut.

AARHUS: Mange århusianere kender den. Windsor Herretøj i Jægergårdsgade.

I hvert fald har butikken ligget i byen siden 1957, og i de seneste 50 år har det været med Frank Hansen bag skranken.

Men nu er det slut. Frank Hansen skal på pension, og derfor lukker butikken.

- 50 år bag skranken må være nok, siger indehaveren til Stiften.

I vinduet af butikken står der lige nu "ophørsudsalg", og Frank Hansen fortæller, at han holder butikken åben, indtil der ikke er flere varer.

Han vurderer, at det formentlig er et par måneder endnu.

Selvom Windsor har ligget i Aarhus i over 62 år, så er der stadig langt op til byens ældste herretøjsforretning. Harder fejrede nemlig 120 års fødselsdag i 2015, hvor af de 65 har været på Strøget ved Clemensbro.

Hvad der skal ligge i lokalerne i Jægergårdsgade 64 vides endnu ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce