Annonce
Danmark

Ikke ét ord om normeringer i dagplejen: Blev 30.000 børn glemt i finansloven?

Godt 30.000 børn mellem nul og tre år går i dagpleje, men debatten om normeringen i denne pasningsordning har været ikke-eksisterende. Arkivfoto.
Specielt regeringens støttepartier jublede over finanslovsaftalen. Nu kommer der minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, men hvad med børnene i dagplejen?

Viborg: Mange forældre, en del politikere og lige dele fagforbundsfolk (medlemmer af BUPL) har i de seneste måneder sat dagsorden med ordet minimumsnormeringer. Det er blevet et synonym for fire helt konkrete tal mindre end 10: 3-1 og 6-1.

Den videre oversættelse til menneskesprog er, at der i vuggestuerne skal være en voksen til tre børn, mens der i børnehaverne skal være en voksen til seks børn.

Danmarks Statistik opgjorde i 2017 antallet af børn i dagtilbud. I statistikken kan man se, at der gik godt 60.000 børn i vuggestue, mens der gik godt 30.000 i dagpleje. Børnene i disse tilbud har typisk den samme alder - nemlig mellem nul og tre år. Kun ganske få treårige og ældre har deres dagligdag i en dagpleje.

Realiseres den fulde pakke for minimumsnormeringer, betyder det, at børnene i vuggestuerne om nogle år får en hverdag, hvor tre børn skal deles om én voksen. Hvordan ser det så ud for de godt 30.000 børn, der går i dagpleje?

Ja, som det ser ud nu, tager talkombinationen sig således ud: 4-1.

Altså én voksen (dagplejeren) til fire børn. I perioder med sygdom, ferie og kurser blandt andre dagplejere i teamet, hedder den måske 5-1.

Debatten om normeringen i dagplejerne har været ikke-eksisterende, og i sagens natur blev de dermed heller ikke en del af finanslovsaftalen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Annonce

Øh...

Viborg Stifts Folkeblad har ringet rundt til flere politikere, fagforbundsfolk og eksperter.

Formanden for BUPL i Midt- og Vestjylland, Ivan Holck Jensen, er glad for aftalen, der sikrer bedre normeringer i institutionerne.

- Ja, det er jeg, siger han.

- Hvis det nu er altafgørende for børns udvikling og trivsel, at de i vuggestuen kun skal deles med to andre om en voksen, hvorfor er det så ikke vigtigt for børnene i dagplejen?

- Jamen, det er det sikkert også, men BUPL arbejder jo for forholdene for pædagogerne og ikke for dagplejerne, siger Ivan Holck Jensen.

Fagforbundet FOA organiserer de kommunalt ansatte dagplejere. Formanden i Viborg hedder Vibeke Pedersen.

- Vibeke Pedersen, hvorfor har der ikke været debat om normeringen i dagplejen, og hvorfor har FOA ikke været på banen?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg bliver dig svar skyldig, men det er da klart, at hvis normeringen i en vuggestue er vigtig for børns trivsel og muligheder for at udvikle sig, så gælder det jo også i dagplejen, siger Vibeke Pedersen.

Hmmmm...

I Socialdemokratiets have er minimumsnormeringer ikke groet, og det vil derfor ikke være fair at stille partiet til ansvar for den manglede debat om disse i dagplejen.

- Du har da ret. Det er et paradoks, at normeringen i dagplejen intet har fyldt i debatten. I dagplejen kan der måske generelt være mere ro, men det er da bestemt et opmærksomhedspunkt, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Per Møller Jensen (S).

- Signe Munk, du er valgt til Folketinget i Viborg for SF. Hvorfor har normeringerne i dagplejen ikke været debatteret?

- Det er vist tydeligt for de fleste, at vi har prioritereret daginstitutionerne i denne omgang. Men vi kommer til at se på både normeringer og uddannelsesniveauet blandt dagplejere. Det er selvfølgelig også vigtigt, at forældre, som vælge en dagplejer, kan være sikker på at der også her er de rette rammer for et godt dagtilbud til deres barn, siger Signe Munk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Øl og værktøj stjålet fra Solsikkevej

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce