Annonce
Danmark

Ikke aprilsnar: René åbnede sin opvaskemaskine og fandt en slange

René Høgh Olsen lagde den døde slange i en plastikpose og slog til den med en kasserolle. Da slangen gik i stykker, kunne han se, at den var ægte. Foto: René Høgh Olsen
Beboer i Amaliegade skulle sætte en opvask over, da der kom et krybdyr i vejen. Det er muligvis ikke det eneste, der er på "udflugt" i midtby-kvarteret.

Horsens: Datoen passede, men det var ingen aprilsnar, der dukkede op, da René Høgh Olsen fra Horsens onsdag åbnede sin opvaskemaskine i sin førstesals-lejlighed i Amaliegade.

Der hvor kopper, bestik og tallerkner bør være, lå en over 50 centimeter lang slange. Og nej, ikke en vandslange.

- Jeg skulle til at fylde min opvaskemaskine, som jeg havde tømt tidligere på dagen. Da jeg trak den midterste skuffe ud, så jeg, at der lå en slange derinde. Jeg tænkte, ”hvad fanden sker der her”, siger René Høgh Olsen, som heldigvis ikke er bange for krybdyr, og derfor tog det åbenbart døde dyr ud med hænderne og lagde det på køkkenbordet.

- Den virkede lidt gummiagtig, forklarer han og tilstår, at han i første omgang var i tvivl, om slangen var ægte, og om det var hans søster eller mor, der for nylig havde været på besøg, som lavede fis med ham. Det tjekkede han, og de afviste blankt.

Mine børn var også i lejligheden, og de er godt nok ret fantasifulde, men hvor pokker skulle de have fået en slange fra?

René Høgh Olsen, Horsens

Fik et tip og fandt ejerne

- Mine børn var også i lejligheden, og de er godt nok ret fantasifulde, men hvor pokker skulle de have fået en slange fra, siger René Høgh Olsen, som endte med at lægge krybdyret i en pose og ”dappe” til det med en kasserolle. Der kom lidt blod ud, og det overbeviste ham om ægtheden. Gennem en hurtig research fandt han ud af, at der tilsyneladende var tale om en ufarlig mælkesnog, som angiveligt er udbredt i danske terrarier.

Efterfølgende lagde han også et opslag ud i en Horsens-gruppe på Facebook, og det væltede ind med kommentarer. Mange troede, at det var for sjov, men han fik også et tip om, at der er personer i nabolaget i Amaliegade, som holder slanger, og dem henvendte han sig til i løbet af dagen.

- Jeg snakkede med dem, og den viste sig at være god nok. Det var deres - den var stukket af for en måneds tid siden, siger René Høgh Olsen og bemærker, at ejerne havde mistet ikke bare en, men to slanger.

Annonce

Lidt chokerende

- Så der er altså en mere derude et sted. Det kan jo være, at den er død, siger slange-finderen, som ikke aner, hvordan mælkesnogen er kommet ind i hans opvaskemaskine.

- Maskinen er forbundet med afløbet via vandlåsen under min håndvask i køkkenet, så det må næsten være den vej, den er kravlet ind, gætter han.

Den døde slange er nu leveret tilbage til ejerne, og René Høgh Olsen har været i kontakt med både Dyrenes Beskyttelse og politiet om fundet. Ordensmagten gør ikke umiddelbart mere ved sagen, og han blev bedt om at smide slangen ud, forklarer han og tager også selv oplevelsen med ophøjet ro.

- Det var selvfølgelig spændende og lidt chokerende, men jeg har fået opklaret, hvor den stammede fra, så jeg er okay, siger René Høgh Olsen, som sov roligt i nat.

Også selv om der altså kan krybe endnu en mælkesnog rundt i kloaksystemer, kældre eller vægge i nabolaget i Horsens midtby.

Slangen føltes gummiagtig, forklarer René Høgh Olsen, som i første omgang var i tvivl om ægtheden og mistænkte, at hans søster eller mor stod bag en aprilsnar. Foto: René Høgh Olsen

Annonce
Annonce
Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Odder

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Horsens

Kroen kan købes for 1,5 mio. kr., men ApS jonglerer med flere muligheder

Politiet har ingen fartmålinger: Alligevel er Lars' Tesla beslaglagt på sjette måned

AC Horsens For abonnenter

Prisen på AC Horsens' guldklump stiger: Flotte landskampe kan være millioner værd - her er sportschefens planer og overvejelser

Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Seneste plus

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Kultur For abonnenter

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Annonce