Annonce
Debat

Ih, hvor vi gungrer! Den bro bør lægges på en permanent rustvogn

Uffe Lindum. Arkivfoto
Annonce

Læserbrev: Det var på tide, at Odderkystens Fællesudvalg kom på banen med en mening om det hysteriske broprojekt over Kattegat/Samsø (artikel i Horsens Folkeblad 2. januar, red.)

Men for mig at se prøver formanden nærmest at eksportere problemet væk fra sommerhusområderne til andre dele af kommunen. Det er kun en halv løsning!

For mig at se er det bærende emne, om og i givet fald hvorfor Odder Kommune skal gøres til en ræsende og støjende gennemgangslejr for transport til København.

Man skulle dog anse det for muligt at mobilisere det nødvendige tålmod de få timer, det i dette lillebitte land tager at nå vores beskidte hovedstad.

Virker storhedsvanvid virkelig overbevisende - som når musen og elefanten går tur på broen, og just musen udbryder "Ih, hvor vi gungrer" - ?

Overalt hører vi i disse år, hvor stressede både unge og gamle er over alt i denne verden, skolegang, karakterræs, uddannelse, arbejdsliv, Arne-pension osv.

Man kan dårligt åbne sin avis eller radio/tv, før det vælter ud med stress og frustrationer over alverdens plager.


Hvad er der da galt med en rolig enklave som Odder Kommune, der har sit udmærkede indre liv, og som på mange måder indbyder til at falde til ro midt i hverdagsræset? Det burde jo være lige just den slags oaser, der er brug for, når hverdagen virker så fortravlet og bekymrende.

Uffe Lindum


Hvad er der da galt med en rolig enklave som Odder Kommune, der har sit udmærkede indre liv, og som på mange måder indbyder til at falde til ro midt i hverdagsræset?

Det burde jo være lige just den slags oaser, der er brug for, når hverdagen virker så fortravlet og bekymrende.

Det synes kommunens politikere imidlertid gennemgående ligeglade med, og det er da en nærmest satanisk måde at forsvare sine hel- eller deltidsindbyggeres interesser på!

Den bro bør lægges på en permanent rustvogn (i bogstaveligste danske forstand!), og dens fortalere bør rense munden med kaustisk soda!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Bekymret SF'er om muligt svigt på børne- og familieområdet: Byrådet skal orienteres

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Horsens

Medarbejder skal for retten - og indtil da afviser Vejles politikere at grave videre i Sofie-sagen

Annonce