Annonce
Horsens

Idrætsprisen er en hyldest til dem, der er gået det ekstra skridt

FC Horsens havde to hold på podiet. Det var U14 pigerne, som er jysk pokalvinder i fodbold, og så var det U15 pigerne, der er jysk mester i futsal. Foto: Morten Pape

Tirsdag stod Horsens Kommune og Sport Horsens for uddelingen af Horsens Kommunes Idrætspris 2018, som er en anerkendelse af børn, unge og voksne, der har vundet mesterskaber i året, der gik.

Horsens: Insero Atrium ved Forum Horsens var fyldt med spænding og glæde, da Horsens Kommunes Idrætspris 2018 blev uddelt tirsdag.

Hædringen var delt op i to runder. Først gjaldt det de unge, derefter seniorerne. Tilsammen blev der uddelt 220 priser.

Horsens Kommunes Idrætspris 2018 er til alle, der i løbet af 2018 har vundet et mesterskab på forskellige niveauer i forskellige idrætsgrene.

Lige fra De Glade Smølfer i bowlingklubben for handicappede til Mille L. Hjerrild, der dyrker karate på højeste plan og drømmer om guld til EM og VM.

- I er en flok vindere, I har præsteret, og I har bidraget til fællesskabet i en klub, lød det blandt andet fra borgmester Peter Sørensen (S), som stod for uddelingen sammen med formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget Jakob Bille (LA).

- I fylder rammerne ud, og i dag skal I hædres. Det gælder internationale, danske, jyske og regionale mesterskaber. I er enormt gode rollemodeller og fantastiske ambassadører for Horsens Kommune, roste han, før han fik alle til at klappe for de mange frivillige, der sikrer muligheden for at dyrke al den sport.

- Her i Horsens går vi efter guldet, og jeg er stolt over, at der er så mange idrætsgrene repræsenteret. Et kæmpe stort til lykke med præsentationen.

Annonce

Sport Horsens priser

Sport Horsens legater til unge ledere under 18 år

Jens Kjeldberg & Rasmus Hjerrild, Horsens Badminton KlubSarah Munch Jensen, Stars and StrikesHelena Carganelli & Mie Rasmussen, FC HorsensAlle fem vinder de tre legater til deling. Horsens Badminton Klub og FC Horsens deler som en teampris.

PWC Prisen - Årets talent i Horsens:

Modtager: Mille Lennie Hjerrild, Horsens Shotokan Karate

Andre indstillede:

Andreas Severin Andreasen, Stars and StrikesJohan Schubert, Horsens SejlklubMolly Folke Bendstrup, Horsens RulleskøjteklubElanor Henriksen, Horsens Orienteringsklub

Horsens Folkeblads Idrætslederpris:Modtager: Mie Bigum, Horsens Rulleskøjteklub

Andre indstillede:

Martin Thomsen, Egebjerg Idrætsforening

Sydbank Prisen - Årets klub/forening i Horsens:

Modtager: Østbirk Idrætsforening

Andre indstillede: Horsens Sejlklub

Advokatgruppen Prisen - Årets Idrætsnavn/idrætspræstation i Horsens:Modtager: Camilla Søgaard, Horsens Orienteringsklub

Andre indstillede: Mille Lennie Hjerrild, Horsens Shotokan Karate

Det var også rulleskøjternes aften. Nikita Paetau Nilsson fra Horsens Rulleskøjteklub er dansk mester i kunstrulleskøjteløb i klassen spire 2 - solo. Men rulleskøjtepigerne kunne også opleves i foyeren. Foto: Morten Pape

Inviter en ven med

Herefter var det sportsredaktør på Horsens Folkeblad Tommy Poulsen, der overtog mikrofonen og introducerede modtagerne af dagens hæder. Og selvfølgelig kunne journalisten, der kender den lokale sports historie bedre end nogen, også smide lidt af sin viden ind i hædringen.

Udvalgsformand Jakob Bille måtte for eksempel lægge øre til, at tempoet var forsvundet lidt ud af politikeren i forhold til dengang, hvor han var linjedommer i superligaen.

Tempo eller ej, Jakob Bille nød at være med til at hylde de lokale mestre.

- I repræsenterer i bedste stil vores fællesskab. I arbejder hårdt og sætter jer mål. Og det er vigtigt for os at få så mange børn og unge som muligt til at bevæge sig. Derfor er vi med i DGI-projektet "Bevæg dig for livet". Målet er, at vi skal få 10.000 flere horsensianere til at bevæge sig på daglig basis, og få 5000 flere medlemmer i idrætsforeningerne. Så når I nu skal til sport næste gang, så inviter en ven, veninde eller et familiemedlem med. I er rollemodellerne, lød det fra udvalgsformanden, som naturligvis også havde et stort til lykke med til børn, unge og voksne, som tirsdag blev hædret for deres indsats i en sportsgren.

2018-mesterskaber vundet af udøvere i Horsens Kommune

Børne- og juniorafdelingen

85 mesterskaber fordelt på:

133 forskellige udøvere

35 trænere og ledere

17 klubber/foreninger

Voksenafdelingen

107 mesterskaber fordelt på:

86 forskellige udøvere

31 trænere og ledere

20 klubber/foreninger

Note: Der er nogle dobbeltgængere i de to afdelinger blandt foreninger, så der er samlet set 30 klubber/foreninger, som har vundet et mesterskab.

Mie Bigum fra Horsens Rulleskøjteklub, som ses ved bordet bag pigerne på rulleskøjter, modtog Horsens Folkeblads Idrætslederpris, som gik til årets træner. En pris for på fem år at have opbygget en klub, der nu har 50 medlemmer - i øvrigt den eneste af sin slags i Jylland. Foto: Morten Pape
Syv mestre i børne- og ungdomsrækkerne fra Horsens Judoklub var på podiet. Foto: Morten Pape
Bor man i Horsens og er talentfuld håndboldspiller på herresiden, drager man til Skanderborg Håndboldklub. Det gælder også Anton Rosenkilde og Lasse Højgaard; to talenter som både er jyske mestre og jyske pokalmestre i håndbold sammen med holdkammeraterne i Skanderborg. Foto: Morten Pape
Børn fra klubben Arirang Teakwondo Dojang viste på scenen, hvad deres sport går ud på. Foto: Morten Pape
Vita Kummel, som er elev på Visuelt Gymnasium i Horsens, havde tegnet prisen, som blev uddelt. Foto: Morten Pape
Da PWC prisen, Årets Talent i Horsens, skulle uddeles ved sceancen for børn og unge, manglede prismodtageren Mille L. Hjerrild, Horsens Shotokan Karate. Men hun dukkede heldigvis op til anden runde og fik prisen. De andre indstillede var Andreas Severin Andreasen, Stars and Strikes, Johan Schubert, Horsens Sejlklub, Molly Folke Bendstrup, Horsens Rulleskøjteklub og Elanor Henriksen, Horsens Orienteringsklub, som her ses på scenen. Foto: Morten Pape
FC Horsens havde en fodboldtrøje med til borgmesteren med autografer. Den kunne han hænge op på sit kontor. Foto: Morten Pape
Årets Idrætspriser blev uddelt i Insero Atrium i Forum Horsens. Foto: Morten Pape
Årets Idrætspriser blev uddelt i Insero Atrium i Forum Horsens. Foto: Morten Pape
Ikke mindre end 17 mesterskaber blev det til i løbet af 2018 for Juliussens Danseinstitiut. Foto: Morten Pape
Jens Kjeldberg og Rasmus Hjerrild, Horsens Badminton Klub, Sarah Munch Jensen fra Stars and Strikes og makkerparret Helena Cargnelli og Mie Rasmussen, FC Horsens fik Sport Horsens legater til unge ledere under 18 år. Foto: Morten Pape
10 mesterskaber er Horsens Orienteringsklub noteret for i ungdomsafdelingen. Foto: Morten Pape
Stars and Strikes' børn og unge bowlede sig sidste år til 13 mesterskaber. Flere af de unge bowlere blev noteret for mere end ét mesterskab. Foto: Morten Pape
Tommy Poulsen, sportsjournalist på Horsens Folkeblad, var veloplagt og leverede dril og historier undervejs i prisoverrækkelsen. Foto: Morten Pape
Jakob Bille (LA) formand for udvalget for kultur og civilsamfund ønskede stort til lykke til alle prismodtagere og sendte ros og tak til forældre, ledere, frivillige og trænere, som gør det muligt for børn og unge at nå så langt med deres talent. Foto: Morten Pape
Årets Idrætspriser blev uddelt i Insero Atrium i Forum Horsens. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce