Annonce
Brædstrup

Klub vil have flere piger på fodboldbanen: Pigeraketten lander i Brædstrup

Alle piger mellem fem og 11 år kan prøve kræfter med fodbold, når pigeraketten lander i Brædstrup fredag 7. august. Foto: DBU/Per Kjærby
DBU kommer fredag 7. august forbi Brædstrup Stadion, hvor alle piger i alderen fra fem til 11 år kan få en sjov og anderledes dag med fodboldspillet.
Annonce

Brædstrup: Det er efterhånden en del år siden, DBU's pigeraket sidst har besøgt Brædstrup, så for mange af deltagerne vil det være første gang, de stifter bekendtskab med den omrejsende fodbold-karavane for piger i alderen fem til 11 år.

Deltagerne kommer på dagen ud på rumrejse, hvor de blandt andet besøger Solen, Saturn og Mars. Her skal de lave forskellige små fantasifulde øvelser med bolden for at gennemføre deres mission.

- Det er en sjov og anderledes måde at få fodboldspillet ind på, og alle er velkommen, uanset om man har spillet fodbold før eller ej. Der kommer en instruktør fra DBU, og så står vi otte hjælpetrænere klar fra BIF, og vi er opsatte på at give alle en god og underholdende dag, siger Michel Blaschke, der er ansvarlig for ungdomsafdelingen i Brædstrup IF Fodbold.

Annonce

Over 100 fodboldpiger

Han oplyser, at pige- og kvindefodbolden generelt har det godt i Brædstrup. Tidligere i år passerede klubben for første gang 100 pige-/kvindemedlemmer, og det skyldes ikke mindst de seneste års initiativer med samarbejde med sfo'en på Brædstrup Skole og fodboldfitness.

- Det går godt med pigefodbolden, men vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere af de lokale piger på fodboldbanerne. Derfor prøver vi med Pigeraketten i år, siger Michel Blaschke.

Pigeraketten vil byde på 2,5 time fyldt med fantasi, leg og masser af fodboldaktiviteter. DBU sætter en stor rumraket op på stadion, og deltagerne får alle en lille ting med hjem som bevis på, at de har gennemført deres fodboldmission.


Det går godt med pigefodbolden, men vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere af de lokale piger på fodboldbanerne. Derfor prøver vi med Pigeraketten i år.

Michel Blaschke, BIF Fodbold


- Mor og far er naturligvis velkomne til at være til stede til det hele, og når dagen er overstået, og alle er nået sikkert i land, er der masser af information at hente om det at være medlem af en fodboldklub, siger Michel Blaschke.

Pigeraketten skydes afsted fredag 7. august klokken 13 til 15.30, og det er gratis at deltage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce