Annonce
Brædstrup

Idrætsforening holder årsmøde: Vi kommer igennem coronakrisen

Ole Schultz har holdt sin 9. beretning som formand for Brædstrup IF, og han ser fortrøstningsfuldt på klubbens fremtid, selvom coronakrisen har kostet den lokale idrætsforening mange penge. Arkivfoto
Brædstrup IF har holdt sin årlige generalforsamling med tre måneders forsinkelse på grund af coronasituationen. Formand Ole Schultz så tilbage på et godt år og fortrøstningsfuld på dette, selvom foreningen ikke forventer at få corona-kompensation.
Annonce

Brædstrup: Brædstrup IF har holdt sin årlige generalforsamling onsdag 17. juni i Brædstrup Hallens Cafeteria. Generalforsamlingen skulle være afholdt torsdag 19. marts, men den måtte udsættes på grund af Covid-19 udbruddet.

Formand for BIF, Ole Schultz, kunne foran de 34 fremmødte berette om om et godt 2019 med en sund forening, medlemsfremgang og med god økonomi i alle ti afdelinger i BIF.

- Året 2019 har igen været et fantastisk år for BIF med stor aktivitet i alle otte afdelinger og to komiteer. Der har været mange positive oplevelser. Der er fremgang i medlemstallet og en god økonomi i afdelingerne gør, at BIF er en forening, vi kan være stolte og glade af at være en del af, sagde Ole Schultz.

Annonce

Overlever coronakrisen

Formanden understregede også, at Coronakrisen selvfølgelig har påvirket foreningen rigtig meget i 2020, så mange tiltag i de forskellige afdelinger har måttet udsættes eller aflyses.

I takt med genåbningen af landet er Brædstrup IF igen startet op med aktiviteter i de forskellige afdelinger, og der er også plads til større sportsarrangementer som f.eks. Fodbold Skole i uge 27 og "Den Genfundne Bro Løbet" 12. september.

- Økonomisk skal vi nok klare os, selvom vi vil komme til at mangle indtægter fra Kræmmermarked i Horsens, Musik i Gaden og Brædstrups nye byfest i Folkeparken, hvor vi i alt har haft en samlet indtægt på cirka 100.000 kroner ved at stille frivillige hjælpere fra BIF til rådighed. Vi har selvfølgelig søgt tilskud fra Corona-hjælpepuljen, men da puljen var på 44 millioner, og der er ansøgninger på i alt 256 millioner, skal vi nok ikke regne med det helt store tilskud derfra, sagde Ole Schultz.

Ifølge formanden er der ingen tvivl om, at fremtiden også for BIF vil blive meget anderledes, og der vil blive stillet nye og anderledes krav til bestyrelsen, trænere, hjælpere og udøvere.

- Men vi er klar og har mange ildsjæle i BIF, der er klar til at hjælpe, så vi ser optimistiske på fremtiden, lød det fra BIF-formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce