Annonce
Hedensted

Idrætsforening har fået indfødt ildsjæl som ny formand

Per Ingemann Thomsen er født og opvokset i Lindved og har boet i Ølholm frem til sidste år, da han og familien flyttede til Tørring. Pressefoto: TIF
Direktør og foreningsmenneske Per Ingemann Thomsen er valgt som ny formand i Tørring IF.

Tørring: Hos Tørring Idrætsforening har man fået en ny formand i form af Per Ingemann Thomsen, der blev valgt på årets generalforsamling, som blev holdt onsdag 2. juni.

Per Ingemann Thomsen kender både lokalområdet og forenings- og idrætslivet særdeles godt.

Han er født og opvokset i Lindved og bor i dag Tørring.

Annonce

Han har været aktiv som spiller og træner i fodbold og håndbold. Han har undervist i svømning og fløjtet håndboldkampe.

Senest har han trådt i pedalerne som spinninginstruktør, og nu gælder det altså fremdriften af Tørring IF, der tæller flere end 100 frivillige og 1000 medlemmer.

- Jeg glæder mig over muligheden for at kunne bidrage til, at en velfungerende idrætsforening som TIF kan udløse endnu flere af de mange potentialer, der ligger lige til højrebenet. Der er så mange ting, der kører rigtig godt allerede, men jeg tror, vi har mulighed for at opnå endnu mere aktivitet igennem idræt ved at bygge på, hvad vi har, men også i nye samarbejder med eksempelvis skoler, gymnasiet, forretnings- og foreningslivet i vores område, siger han i en pressemeddelelse udsendt af foreningen.

Den afgående vil i byrådet

Per Ingemann Thomsen arbejder til dagligt som direktør i virksomheden Siedle Nordic, der handler med telekommunikationsudstyr.

Han er blevet formand efter Claus Sørensen, der i sine knap to år på posten har hjulpet foreningen gennem tiden med corona.

Claus Sørensen er glad for valget af den nye formand. Han ønskede ikke selv genvalg, da han i den kommende tid vil have fuld fokus på politisk arbejde som kandidat til byrådet for Det Konservative Folkeparti.

- Jeg har ikke den fornødne tid til at fortsætte som formand. Jeg bryder mig ikke om at gøre ting, når jeg ved, jeg ikke kan gå ind i det 100 procent, så nu vil jeg hellige mig min politiske karriere i stedet for at lægge 50 procent to steder, siger han til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce