Annonce
Kultur

Ida Wenøe følger Wall of Sound-koncert op med ny video og single

Ida Wenøe optrådte i lørdags på Wall of Sound på Fængslet i Horsens. Hvis man vil opleve den talentfulde musiker på scenen i nær fremtid, er muligheden til stede i Huset i Aalborg den 13. september, i Tivoli i København den 16. september, på Hofteatret i København den 11. oktober og på Forbrændingen i Albertslund den 2. november. Foto: Morten Pape

Horsens: I lørdags kunne man opleve det musikalske stortalent Ida Wenøe på Wall of Sound-festivalen på Fængslet i Horsens. Hvis man fredag tunede sin browser ind på britiske Folk Radio UK, kunne man se hende igen.

Denne gang optrådte musikeren, som stammer fra Træden, dog ikke live, men i premieren på den video, der følger hendes ny single "Change Me A Little".

Singlen, der lander en uge efter koncerten i Horsens, hvor Ida Wenøe slog nogle af sin tidlige musikalske folder, er seneste pluk fra hendes album "The Things We Don't Know Yet", der udkom tidligere i år.

Annonce
Ida Wenøe udgav tidligere i år sit andet album "The Things We Don't Know Yet", og herfra udsender hun nu endnu en single "Change Me A Little". Den tilhørende video er instrueret Zarko Ivetic, som musikeren tidliere har arbejdet sammen med. Videoen havde premiere fredag. Foto: Morten Pape

Testkørt på BBC 6

Nummeret er allerede blevet testkørt på anerkendte BBC 6, og med udgivelsen bygger musikeren, som gør sig ud i den let skrabede folknoir-genre, dermed på det internationale navn, hun er ved at skabe sig - ikke mindst i Storbritannien.

Her har den forhenværende Boho Dancers-frontfigur fået slået et hul i karrieremuren - både med sin solodebut "Time Of Ghosts" og dette års "The Things We Don't Know Yet". Begge skiver er blevet modtaget med flotte anmeldelser, og ud over BBC har højprofilerede stationer som KEXP og hjemlige P6 Beat playlistet musikeren fra Træden, som i dag er bosat i København.

Forbindelsen til Horsens holder hun i øvrigt ved lige - seneste altså med koncerten på Wall of Sound, men blandt andet også gennem pladeselskabet Songcrafter, der udgiver hendes musik i de nordiske lande.

Ida Wenøes frhold til lokalområdet er stærkt, og det understregede musikeren selv, da hun tidligere i år udgav "albummet "The Things We Don´t Know Yet". Release-festen var henlagt til Træden Forsamlingshus, hvor Ida Wenøe tog nogle af sine første trin ind i musikkens verden. Hun har skrevet musik stort set hele livet. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce