Annonce
Sport

Ib Kragh kom øverst på skamlen, da Horsens fejrede 100 års jubilæum

IB Kragh kørte suverænt hurtigst, da Horsens Automobil og Motor Klub fejrede sit 100 års jubilæum. Foto: IK Motorsport
Ib Kragh kørt hurtigst, da Horsens Automobil og Motor Klub i weekenden fejrede sit 100 års jubilæum. Heino og Kurt Mejer deltog også.

Horsens: I weekenden fejrede Horsens Automobil og Motor Klub sit 100 års jubilæum med en rally-special, som blev kørt tæt på Danmarks højeste punkt, Yding Skovhøj.

Teamsene kørte en hastighedsprøve, som blev gennemkørt fire gange - først mod uret og så med uret.

Til start var Ib Kragh og Ditte Kammersgaard fra Juelsminde, som kørte i den nye Skoda Fabia,  teamet også stillede til start i ved første afdeling af DM for en uge siden.

Annonce

- Vi var hurtigst alle fire gange, men det var egentlig ikke hovedformålet med vores deltagelse. Det var dels at få den nye bil ind under huden og dels at afprøve en ny undervogn. Jeg fik kørt mange gode kilometer i bilen, og jeg føler mig mere og mere tilpas i den, siger Ib Kragh i en pressemeddelelse.

Efter de fire gennemkørsler var der et halvt minut ned til nærmeste konkurrent.

- Alt det mekaniske på den nye bil fungerer, men vi har lige lidt småting omkring justeringen af det bageste differentiale, som vi skal have styr på. Vi mangler dog endnu at få afprøvet den nye undervogn over nogle bakketoppe, hvor bilen hopper. Vi skal finde ud af, hvordan den lander igen, siger Ib Kragh.

Far og søn

Også rally team Mejer fra Horsens fejrede hjemklubbens 100 års jubilæum. Sønnen Heino Mejer havde inden sæsonen meldt ud, at han ikke kom til at deltage i DM-serien i denne sæson, men han var med i lørdagens løb, hvor han sammen med codriver Bo Mølgaard kom ind på en samlet andenplads efter Ib Kragh.

Der var 48 deltagere i feltet, og med andenpladsen blev Heino Mejer også vinder af den historiske klasse over 2000 ccm.

Også Heino Mejers far Kurt var med til at fejre jubilæet. Han er i front for den historiske klasse i DM efter et godt indledende løb, men i denne rally-special måtte han tage til takke med tredjepladsen, 0,3 sekund efter John Venning og Karsten C. Pedersen på andenpladsen.

Generelt blev det til en 16. plads for Kurt Mejer.

Næste løb køres den 15. maj. Her er Stoholm vest for Viborg vært for anden afdeling af DM.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce