Annonce
Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Rubjerg Knude Fyr er tirsdag blevet flyttet 70 meter, men i 1962 flyttede man en hel boligblok i Aarhus. Fotos: Scanpix/Børge Venge
Tirsdag foregik en opsigtsvækkende flytning i Nordjylland, da et 120 år gammelt, 23 meter højt og 700 tons tungt fyrtårn blev flyttet 70 meter. Men det er ikke første gang, en sådan mærkværdig flytning finder sted.

Det 120 år gamle Rubjerg Knude Fyr i Løkken blev tirsdag flyttet cirka 70 meter ind i landet for at redde det fra bølgernes eroderende kræfter.

Flytningen blev på imponerende vis klaret på en enkelt dag ved hjælp af løftestænger, jernbjælker, 'rulleskøjter' og skinner. Forud var gået over et års planlægning, og den samlede pris for flytningen lyder på fem millioner kroner.

Men nordjyderne er ikke de eneste, der kan prale med at have flyttet noget, som man ellers ikke ligefrem ville kalde flytbart.

Annonce
Det var denne blok i nummer 92-94, der blev flyttet, da vejen skulle udvides. Foto: Børge Venge

En hel boligblok

I 1962 skulle Silkeborgvej i Aarhus udvides, og i vejen for den udvidelse stod nogle røde murstensblokke. Derfor blev den ejendom, der tæller nummer 92 og 94, savet fri af sin sokkel og rullet fire meter baglæns. I forbindelse med flytningen var Århus Stiftstidende på pletten, hvor man blandt andet kunne læse i reportagen, at:

"Aarhuus Stiftstidendes medarbejder gik op i en lejlighed i øverste etage af opgangen Silkeborgvej 94, mens ejendommen blev rullet. Kun en meget svag dirren i gulvet mærkedes. Fruen i huset sad i en lænestol og læste sin avis. Forsiden vibrerede sagte. Det var alt."

Bag flytningen stod murermester H.F. Walnert, som var erfaren i den slags. Og man skulle måske tro, at det var en stor udfordring, sådan at flytte en hel boligblok. Men det var ikke tilfældet, fortalte murermesteren.

- Dette er ingen svær flytning. Den vanskeligste, jeg har foretaget, gjaldt et hus, der skulle drejes rundt om et hjørne, sagde murermesteren til avisen i forbindelse med flytningen.

Ikke alle var dog lige imponerede af flytningen. For eksempel sagde fuldmægtig Terp, der boede i nummer 92, at kommunen godt kunne have givet lidt mere til forplejningen til beboerne.

- Jeg synes også at Aarhus Kommune har været karrig med diæten til de 33 beboere, som i dag er husvilde under rulningen af deres hjem, sagde han i Århus Stiftstidende 31. juli 1962, hvor huset blev rullet.

Et rådhus i Randers

For 89 år siden, 6.-7. marts 1930, blev det gamle rådhus i Randers flyttet hele tre meter til sin nuværende placering for at give plads til biler i byen.

Mellem 4000 og 5000 mennesker var mødt op for sammen med statuen af Niels Ebbesen at være øjenvidner til den store begivenhed.

Selve flytningen var grundigt forberedt. Bygningen, der vejede 700 ton, havde overalt fået ført tværbjælker gennem væggene. Disse bjælker lå oven på 224 stålruller, der hvilede på fire jernbjælker.

Jernbjælkerne var ført hele vejen gennem huset og blev holdt oppe af 56 donkrafte, der skulle løfte huset seks centimeter, når den vandrette flytning var tilendebragt.

Dette skulle ske for at kompensere for det skrånende terræn. Rådhuset var i forvejen hugget fri af sit oprindelige fundament, og i husets nordende havde man støbt nyt, som murene skulle stå på, når de nåede deres nye ståsted. For enden af bygningen var placeret særlige donkrafte, der skulle flytte det gamle hus, centimeter for centimeter.

For enden af rådhuset havde man opsat en målestok for at kunne følge husets bevægelse, men efter et stykke tid uden bevægelse måtte ingeniøren op at banke på stokken, og det viste sig så, at huset faktisk havde bevæget sig.

Det udløste straks hurraråb fra tilskuerne på pladsen.

Da klokken blev 12, var huset flyttet den første halve meter. Derefter holdt man middagspause til 13.30 og fortsatte så arbejdet, til de to en halv meter var nået.

Dagen efter klokken 11.00 genoptog arbejderne flytningen og fuldførte arbejdet. Det havde sagtens kunnet lade sig gøre at gennemføre hele flytningen på en enkelt dag, men der skulle også være noget for publikum at betragte dagen efter, og derfor brugte man to dage på arbejdet.

I dag er det stadig muligt at se, hvor det gamle rådhus stod. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering.

Blokken blev savet fri af soklen og rullet fire meter bagud. Foto: Børge Venge
I dagene 6. og 7. marts 1930 blev det gamle rådhus på Rådhustorvet flyttet tre meter mod nord. Begivenheden gav genklang langt ud over byens grænser, og tilstrømningen til begivenheden var stor. Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce