Annonce
Navne

I mindeord om manden bag bagagerumsmarked i Horsens: Han var et helt igennem rart og rummeligt menneske

John Fogh Pedersen startede Horsens Bagagerumsmarked ved rådhuset i 2007, og da sygdom tvang ham til at drosle ned, tog sønnen Thomas over. Arkivfoto
John Verner Fogh Pedersen, Silkeborg, tidligere Østbirk og Lund ved Horsens, er død som 72-årig. Lillebroderen Benny Fogh Pedersen, Hedensted, og sønnen Thomas Pedersen, Lund, Horsens, har skrevet mindeord om ham.

Mindeord: John blev født 25. december 1948 i Østbirk og voksede op som den ældste af fem børn i et arbejderhjem med heste.

Faderen var specialarbejder på Østbirk Bygningsindustri, og moderen arbejdede som hjemmehjælper og senere som leder af køkkenet på plejehjemmet i Østbirk.

Faderen kørte travløb i fritiden og var kendt under navnet "Travhans", mens John fik kælenavnet "John Traver", selvom han gik mere op i fodbold end heste.

Annonce

Som 16-årig startede John som konstabelelev hos ingeniørtropperne i Farum. I kraft af sin ringe størrelse og unge alder nød han en vis beskyttelse fra sine soldaterkammerater. Senere blev han overflyttet til ingeniørtropperne i Randers.

Hvad John manglede i størrelse, havde han til gengæld i hurtighed, og han høstede flere medaljer i atletik.

Sine korte ben, den gode fysik og imponerende hurtighed bragte ham et pænt stykke i fodboldens verden, først som forsvarsspiller i Østbirk IF, senere i Horsens Boldklub, hvor han spillede i serie 1.

De største triumfer i fodbold høstede John i indendørs fodbold, hvor han som en del af holdet Finn's Radio fik stor succes ved stævner i Jylland.

Tog uddannelse og blev selvstændig

John arbejdede adskillige steder, først på en fabrik i Hammel, så på Østbirk Bygningsindustri, og i en lang periode lavede han sammen med sin far nogle specielle, ovale vinduer til Aarhus Universitet.

Ligesom sin far var John utrolig dygtig med sine hænder.

Øvrige arbejdspladser blev Dansk Kedel Industri i Brædstrup, Østbirk Autolakering og entreprenørfirmaet Secher & Larsen i Horsens.

John besluttede sig på et tidspunkt for, at han ikke ville forblive ufaglært, og han tog sig herefter en uddannelse som teknisk assistent.

Han blev derefter ansat som sådan i et møbelfirma i Horsens, Nisbo, hvor han arbejdede i nogle få år.

John fik herefter et job som kørende sælger for kemifirmaet Dan Kemi i Herning. Denne branche tiltrak John så meget, at han besluttede at blive selvstændig indenfor salg af kemiprodukter.

Han startede firmaet Scankemi, som han drev i flere år fra sit hjem i Lund.

John var på et tidspunkt involveret i et firma i Silkeborg, Danstrip. Her var han med til at få en erhvervspris for udvikling af en maskine.

Herefter startede han med at rense pudsebånd til møbelindustrien, afvaske vaskehaller og rengøre minkfarme.

John blev ramt af sygdom, hvilket gjorde, han måtte lukke firmaet.

Annonce

Et smittende humør

I 2007, da han var kommet sig ret godt, besluttede han sig for at starte bagagerumsmarked i Horsens.

Han blev desværre igen ramt af sygdom og måtte give op med markedet. Sønnen Thomas valgte at køre det videre for ham, da det var Johns et og alt.

John blev flyttet til Gødvad Plejecenter, hvor han har boede resten af sin tid.

John var et helt igennem rart og rummeligt menneske, som ikke havde nogle fjender.

Han var meget humoristisk anlagt og havde altid et smittende humør og var altid klar med en kvik bemærkning. Han havde et lyst sind.


Han var aldrig konfrontatorisk eller bevidst på kollisionskurs med andre mennesker. Men hvis det blev nødvendigt, tog John gerne konfrontationen, men på en værdig måde, så der næsten altid kom noget godt ud af uenighederne.

Fra mindeordene


Han var aldrig konfrontatorisk eller bevidst på kollisionskurs med andre mennesker. Men hvis det blev nødvendigt, tog John gerne konfrontationen, men på en værdig måde, så der næsten altid kom noget godt ud af uenighederne.

Han var afholdt af sine kolleger på alle de arbejdspladser, som han har været på.

John var en god bror for sine søskende, og han var altid gavmild og generøs og gæstfri.

Han efterlader sig børnene Thomas og Michelle, svigerbørnene Gitte og Jonas samt børnebørnene Isabella, Julie, Marius, Aviaya og Mathias.

Æret være hans minde.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre de godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle forud for HB Køge-opgør

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Politiet efter seriehærværk i Brædstrup: Nogen må vide noget

Heunicke om hurtig smittestigning: Flere skal vaccineres nu

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten

Annonce