Annonce
Debat

I Hedensted Kommune skal vi have en kommunal service i top

Allan Petersen. Pressefoto

Læserbrev: Nogle gør sig i disse dage til talsmand for, at den kommunale forvaltning skal slankes.

Hedensted Kommune er en af landets billigeste drevet kommuner målt på antal af borgere, og det skal vi være tilfredse med.

Men at tro, at vi kan gøre det endnu billigere, det er utopi.

Vi har i dag en administration og et personale, som ligger vandret for at give vores borgere den bedst mulige service. Hvis vi begynder at slanke vores forvaltningen, vil det gå ud over servicen for vores borgere.

Vi skal hele tiden have personale ansat i administrationen til at betjene vores medarbejder ude i marken, vi skal yde en rigtig god ældrepleje til vores borgere på vores plejehjem og ude i hjemmeplejen, der skal være en god service i vores daginstitution, skoler samt alt, hvad der er borgernært, samt hele det tekniske område. Der skal også være personale til at betjene hele klima- og miljøområdet.

Vi vil også i byrådet have levende lokalsamfund i vores kommune, de skal også have gavn af vores personale.

Vi har en administration og et personale, som leverer en fantastisk service til vores borgere, dem kan vi være stolte af.

Vi skal ikke spare eller bruge flere penge på dette område, men vi skal til gengæld få det bedste mulige, vi kan, for de penge, vi har.

I Dansk Folkeparti vil vi samarbejde med de partier i det nye byråd, som vil være med til at lave de bedste løsninger for vores borgere. Vi håber selvfølgelig, at de 27 medlemmer, der bliver valgt, vil være med til det brede samarbejde.

Det med om byrådet skal være blåt, orange, gul eller rødt - det er en gammeldags tankegang. Det drejer sig om, hvad vi samarbejder om, og ikke så meget med hvem. Når vi har klaret det, finder vi nok i fællesskab en borgmester til at stå i spidsen for det.


Det med om byrådet skal være blåt, orange, gul eller rødt - det er en gammeldags tankegang.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Stigende smittetryk bekymrer: Nu bliver Bytorv Horsens coronatest-sted

AC Horsens

Se videoanalyse og kampens højdepunkter: AC Horsens faldt til jorden i bundopgøret

Annonce