Annonce
Horsens

I Haldrup findes en have så skøn, og den er åben for besøgende

Den Kreative Have i Haldrup betegnes som en af landets smukkeste. Arkivfoto: Jakob Hedegaard Høgh

Haldrup: Den Kreative Have i Haldrup står lige nu i fuldt flor, og den er åben for alle interesserede hver dag frem til midten af september.

Haven, som er japansk inspireret, er to gange udnævnt af boligmagasinet Bo Bedre som Danmarks smukkeste privatejede have - senest i 2016, og siden da har haven udviklet sig, så den i dag fremstår endnu smukkere, fortæller indehaver John Andersen.

Han nærmer sig en alder af 80 år, men bruger hver dag syv-otte timer på at passe og pleje haven. Blandt andet er der 76 formklippede træer og buske, der skal klippes tre-fem gange om året, og græsset slår han med håndplæneklipper hver anden dag.

Vandløb, koi karpedamme, pagoder og et utal af planter og blomster spreder sig over 4250 kvadratmeter, hvor John Andersen også har brugt 900 ton sten i forbindelse med anlæggelsen.

Flere nye og sjældne planter er kommet til i år, fortæller John Andersen, som også bruger et par timer om dagen på at male. Besøgende har også mulighed for at se haveejerens malerier.

Haven, som har adresse på Overmarken 44, er åben alle dage klokken 10-18 eller efter aftale.

I 2016 var Horsens Folkeblad forbi Den Kreative Have med drone: Flyv med ind i Danmarks smukkeste have

John Andersen har brugt adskillige år på at skabe haven i Haldrup. Arkivfoto: Jakob Hedegaard Høgh
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce